BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er et hold af knalddygtige undervisere, ledelses- og organisationskonsulenter, som har for meget at lave i forhold til, hvor mange vi aktuelt er i afdelingen.
Derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at skabe resultater sammen med os.
Vi tilbyder
En ansættelse i et spændende og positivt miljø, hvor der er masser af dynamik, og hvor personlig og faglig udvikling prioriteres højt.
Vi tilbyder et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi har en målsætning om til stadighed at spille hinanden gode gennem samarbejde og fælles forpligtelse.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan være med til at udvikle UCN act2learn Velfærd organisatorisk og fagligt sammen med kompetente kolleger.
Vi arbejder ud fra vores egen læringsfilosofi, Refleksiv Praksis Læring, hvor kunder og studerende inddrages direkte i læring gennem handling og med et markant fokus på, at kompetenceudvikling har effekt i praksis.
Vi forventer
Vi forventer, du har et godt blik for organisatoriske processer og ledelsesmæssige problemstillinger og fagligt er udviklingsorienteret. Herunder er det en fordel, at du har stærk interesse i at bruge dine kompetencer og videregive dine indsigter bredt og dermed bidrage til, at UCN act2learn er en proaktiv og relevant samfundsaktør.
Vi søger en kollega med undervisnings-, konsulent- og/eller ledelseserfaring, som er optaget af, hvordan vi kan bidrage til at skabe værdi i de organisationer, som vi samarbejder med. Vi har brug for en ny kollega, der brænder for at gøre en forskel indenfor vores fagområde.
Du bliver en del af vores konsulentteam, som bredt beskæftiger sig med medarbejder-, ledelses- og organisationsudvikling både på formelle uddannelser samt i skræddersyede opgaver.
For at lykkes i jobbet, er det væsentligt, at du:
- Kan udvikle og facilitere konsulentydelser, kurser og uddannelser i tæt samarbejde med kunder og kolleger.
- Er dygtig i dybden indenfor ledelse og organisation.
- Har erfaring fra velfærdsområdet og kan bidrage til udvikling af god ledelse eksempelvis indenfor det pædagogiske område.
- Har erfaring og kompetencer til at arbejde med professionelle samtaler i forskellige kontekster og på forskellige niveauer.
- Kan arbejde metodisk og systematisk med opgaver, projekter, forskning og udvikling.
- Kan arbejde selvstændigt og trives med store frihedsgrader samtidig med, at du indgår i et forpligtende fællesskab.
- Har indsigt i den kommunale, regionale og/eller statslige kontekst og kan tale sproget.
- Er generøs med at dele med andre både kolleger og samarbejdspartnere.
Din baggrund og kernekompetencer er:
- Uddannelse på kandidat- eller masterniveau.
- Relevant erhvervs-, undervisnings- og konsulenterfaring.
- Optaget af at bidrage til organisationsudvikling og resultatskabelse.
- Vant til at arbejde med mange forskellige konsulentmetoder og tilgange.
- Evne til at opbygge og udvikle relationer til kunder og studerende.
- Nysgerrig på forskning og udvikling indenfor det faglige område.
Vi tilbyder:
En ansættelse i et spændende, positivt og fagligt miljø, hvor der er masser af dynamik.
Et uformelt miljø med højt til loftet og fokus på personlig og faglig udvikling.
Mulighed for at være med til at udvikle UCN act2learn Velfærd organisatorisk og fagligt sammen med kompetente kolleger.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er lektorstilling omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.
Ansættelsen er på 37 timer pr. uge med start snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i et job i et fagligt og dynamisk miljø, så send en kortfattet ansøgning, der giver os et tydeligt indblik i, hvem du er og særligt dine spidskompetencer inden for de nævnte områder.
Der er ansøgningsfrist mandag 5. august 2024
Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 32.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til områdeleder Ane Davidsen på telefon 72 69 16 51 eller mail: ada@UCN.dk
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
University College Nordjylland, Mylius Erichsens Vej , 9210 Aalborg SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081265