Dygtig og interesseret socialrådgiver søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Universitetshospital, Thisted, søger
uddannet socialrådgiver 23 -37 t/uge til fast stilling med start d. 1.4.2024.

Vi søger en ny kollega, der har interesse for patienten med kronisk sygdom/lidelse og dennes pårørende. Du har en proaktiv tilgang i opgaveløsningen og kan arbejde målrettet med afsæt i egen faglighed og samtidigt ser styrken i en tværfaglig indsats.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads hvor der er fokus på faglig udvikling og godt arbejdsmiljø.
  • Et spændende og udfordrende job i et relativt nyetableret afsnit (fejrer snart 2 år), hvor der er mulighed for at sætte sit præg både fagligt og i forhold til arbejdsmiljøet.
  • Engagerede og fagligt kompetente socialrådgiverkollegaer i Aalborg, som du kommer i oplæring hos, og som efterfølgende vil være en del af dit monofaglige team.
  • Ugentligt timetal kan aftales i forhold til ansøgers ønsker og kompetencer. Der vil være fremmøde 3 dage pr. uge, og for et timetal over 23 pr. uge, så vil der være mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage pr. uge, da mange konsultationer er telefoniske.
  • Løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst.
Dine opgaver
  • Overordnet har socialrådgiveren opgaver på forskellige niveauer i forhold til patient og pårørende, i forhold til kollegaerne i det tværfaglige team samt i forhold til eksterne samarbejdspartnere og andre relevante instanser.
  • Konkret i forhold til patienter og pårørende er der tale om socialfaglig rådgivning og mestringsstøtte ift. sociale hovedproblemstillinger relateret til den kroniske smertetilstand. Typisk vedrørende vitale livsområder som uddannelses-, arbejds- og forsørgelsessituation, begrænsninger i funktionsevne og -kapacitet i hverdagen.Fokus er på at styrke patientens viden om muligheder samt at støtte til hensigtsmæssig tilpasning af livsvilkår.
  • Forløb hos socialrådgiveren indgår som del af patientens samlede behandlingsplan. Kontakten med socialrådgiveren foregår typisk telefonisk med 2 - 4 samtaler over nogle måneder efter nærmere aftale og timing ift. øvrige behandlingstiltag.
  • Med sygdomsspecifik viden og erfaring som udgangspunkt arbejdes der med rådgivning, vejledning og psykoedukativ undervisning til patienter og pårørende både individuelt og i gruppe. Efter behov ydes konsulentbistand og undervisning internt til kollegaer og eksternt til samarbejdspartnere som kommuner og andre relevante instanser.
  • Endvidere løbende at bidrage med nyeste viden på det sociale område samt at medvirke til metodeudvikling og kvalifikation af den sociale del af det samlede tværfaglige behandlingstilbud.
Om dig
Du har viden og erfaring med gode relationer som et fundament for både god patient-behandling og et godt arbejdsmiljø, og du vil bidrage aktivt hertil.
I mødet med patienter med svær lidelse, er du empatisk og din erfaring og selvindsigt gør, at du står solidt.
Du er åben for læring og eksempelvis indgår i gruppesupervision til personalet.
Du kan se sig selv løse eller indgå i de fleste af nedenstående beskrevne opgaver og er motiveret til at udvikle dig med de resterende.

Om os
Tværfagligt Smertecenter er en specialiseret sygehusafdeling på Aalborg Universitetshospital, Thisted Sygehus, Højtoftevej 2, 7700 Thisted.
Smertecentret modtager henvisninger, typisk fra egen læge, på patienter + 18 år med komplekse non-maligne smertetilstande til ambulante behandlingsforløb.
Der anvendes de nationale kliniske retningslinjer for behandling af kroniske, komplekse smertetilstande, hvor bl.a. WHO’s  bio-, psyko- sociale model for forståelse af sygdom og sundhed er fundamental. Patienterne modtager ambulant behandling både individuelt og i grupper. Formålet med behandlingen er højnelse af livskvalitet og mestringsevne.

Den samlede personalegruppe på Tværfagligt Smertecenter består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere samt lægesekretærer. Både fagligt og organisatorisk er der et tæt samarbejde med afdelingen i Aalborg, og du vil også indgå i et monofagligt samarbejde med socialrådgiverteamet i Aalborg.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefsygeplejerske Birgith Hasselkvist på birgith.hasselkvist@rn.dk eller på telefon 2499 1037.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. februar 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 23. februar 2024.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du uploade ansøgning med relevante bilag ved at klikke på SØG JOB nedenfor. Kun ansøgninger indsendt denne vej tages i betragtning. 
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Nybrogade 16, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook