Døgnrapporten i Aalborg: mandag den 16. august

Profilbillede
dato

Aalborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Dronninglund – personbil beslaglagt fra narkopåvirket bilist i frakendelsestiden

Fredag den 13. august om aftenen standsede politiet en bilist til kontrol på Rørholtvej i Dronninglund af rutinemæssige årsager.

Da betjentene henvendte sig til føreren – en 40-årig mand – viste det sig, at vedkommende var frakendt førerretten i forbindelse med en tidligere hændelse. Ved hjælp af politiets IT-systemer kunne betjentene ligeledes se, at det ikke var første gang, at denne bilist var ude og køre i frakendelsestiden.

Samtidig fattede betjentene mistanke til, at bilisten muligvis var påvirket under kørslen. Årsagen for betjentenes mistanke fremgår således i deres rapport: ”Han havde svært ved at stå stille, tungen kørte rundt i munden og han svedte kraftigt.” Man udførte derfor en narkometertest. En test, der gav udslag. Bilisten havde tilsyneladende indtaget methamfetamin, amfetamin og cannabis forud for kørslen.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt kørsel i frakendelsestiden. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen. Grundet flergangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden beslaglægges den sigtedes personbil med henblik på konfiskation.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk

 

Hjørring kommune – narkohund fandt 48,5 gram hash ved kontrol af bilist

En patruljevogn fra Nordjyllands Politi blev lørdag den 14. august om eftermiddagen sendt til en af Told og Skats kontrolbygninger i Hjørring kommune, da en narkohund netop havde fundet en klump hash og 6 joints (hash cigaretter, red.) på en bilist i forbindelse med en kontrol.

Hashklumpen blev kontrolvejet til 48,5 gram. Bilisten – en 37-årig mand – vakte desuden mistanke til påvirket kørsel, da hans pupiller reagerede langsomt på lys og hans hud var bleg. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Aalborg – spiritus- og narkopåvirket bilist erkendte

Natten til søndag den 15. august – kort efter midnatstid – standsede politiet en bilist til kontrol på Holbergsgade i Aalborg.

Ren rutine.

Men da betjentene henvendte sig til føreren af bilen, viste det sig, at der højst sandsynligt var tale om en påvirket bilist. Mandens ånde lugtede kraftigt af alkohol, hans tale var sløret og hans øjne var røde. 

En alkometertest understregede betjentens mistanke – bilisten havde tilsyneladende indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Adspurgt erkendte bilisten at have drukket alkohol forud for kørslen. Han oplyste derudover, at han også havde røget cannabis.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for både narkopåvirket kørsel og spirituskørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Egense – kameraudstyr stjålet fra personbil

Fredag den 13. august kl. 07:00-07:30 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en personbil, der holdt parkeret på Kystvej i Egense. Tyven knuste ruden til førersædet, hvorefter man blandt andet stjal en fototaske indeholdende to kamera, diverse former for kamera udstyr og en Fjällräven foret fleece trøje. 

Har du set mistænkelig færden på Kystvej i Egense? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Guldager – 55 tommer Sony LG TV stjålet ved indbrud i bolig

Et indbrud fandt sted mellem søndag den 8. august kl. 00:00 og søndag den 15. august kl. 12:00 på Ørnhøjvej i Guldager. En ukendt gerningsmand brød her en terrassedør op for at få adgang til en bolig, som han gennemrodede for værdier. Blandt de stjålne genstande var en globus og et 55 tommer Sony LG Tv. Indbrudstyven forlod stedet ad hoveddøren.

Har du set mistænkelig færden på Ørnhøjvej i Guldager? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Hjørring – indbrud i bolig

Mellem torsdag den 12. august kl. 08:00 og søndag den 15. august kl. 12:40 fandt et indbrud sted på Vitskølklostervej i Hjørring, hvor en ukendt gerningsmand brød et vindue til en bolig op med et koben. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke overblik over de stjålne genstande. Indbrudstyven forlod gerningsstedet ad en terrassedør.

Har du set mistænkelig færden på Vitskølklostervej i Hjørring? Kontakt politiet på tlf. 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi