BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Digitaliseringsassistent til Steno Diabetes Center Nordjylland
Brænder du for at hjælpe diabetespatienter og klinikerne bag?
Har du lyst til at byde dem velkommen i afdelingen og tilbyde din hjælp mht. klargøring af patienten inden de møder klinikeren?
Har du lyst til at anvende dine digitale evner til at hjælpe personer med diabetes med at implementere digitale værktøjer i deres hverdag og behandling?
Så er du måske vores nye kollega! I Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) har vi gang i en masse spændende digitaliseringsprojekter b.la. Steno Assist projektet, hvor studerende med viden om teknologi hjælper personer med diabetes med at bruge nye digitale værktøjer og apps. Derudover vi daglig støtte og hjælp til diabetespatienterne inden de møder lægen eller sygeplejersken.
Vi søger lige nu 3 nye digitaliseringsassistenter, som skal hjælpe personer med diabetes i forbindelse med deres diabeteskonsultation og herunder, at gøre brug af de mange digitale muligheder, som kan gøre en forskel for deres behandlingsforløb.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
Opsøge og hjælpe personer med diabetes i forbindelse med deres diabeteskonsultation · Afdække hvilke digitale værktøjer de gør/ikke gør brug af
Præsentere nye digitale værktøjer og muligheder, som de kan få gavn af
Formidle og instruere patienter i digitale løsninger de endnu ikke gør brug af, eller har svært ved at bruge
Assistere i uploade og registre data (blodsukker, blodtryk)
Assistere med forefaldende opgaver, såsom måling af blodtryk, vejning osv. Skrivebordsopgaver; Indtastning af patientdata, hjælpe patient med upload af hjemmeblodtryksmålinger
Give input til forbedringer af rollen som digitaliseringsassistent og de tilknyttede opgaver
Et konkret mål kan fx være at lære personer med diabetes at uploade deres blodsukkerdata hjemmefra.
Er det dig, vi leder efter?:
Du er studerende med en særlig interesse for brugen af digitale hjælpemidler, patientkontakt og sundhedsvæsenet.
Du er åben, opsøgende, imødekommende og empatisk.
Du trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et nyt initiativ hos SDCN, der brænder for digital sundhed.
Du får erfaring med diabetes og digitalisering indenfor sundhedsvæsenet, samt en dynamisk hverdag i arbejdet med afdelingens mange patienter.
Praktisk information:
Digitaliseringsholdet består af 10-12 studerende. Heraf har 1 en supplerende rolle som vagtplanlægger og koordinator. Oplæring foregår som sidemandsoplæring.
Arbejdstid: Som digitaliseringsassistent skal du kunne arbejde i en almindelig åbningstid, svarende til 7:30-14:00 på hverdage. Der vil dagligt være 1-2 på arbejde. Der kan derudover forekomme aften- og weekendarbejde til særlige arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen har ikke et fast krav om arbejdstimer pr. måned, men det forventes, at du gennemsnitligt kan arbejde én hverdag i ugen.
Ansættelse sker ved Region Nordjylland med tjeneste ved Aalborg Universitetshospital. Stillingen kræver godkendt børneattest.
Steno Diabetes assistenter aflønnes som ikke uddannede medarbejdere i overenskomst 32.03. vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale.
Arbejdsstedet er Aalborg Universitetshospital, primært i det endokrinologiske dagafsnit i Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg.
Ansøgning Ansøgningsfrist: 27.11.2023 Ansættelsessamtale foregår: løbende via teams.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os Niels Kragh Madsen, projektleder, n.madsen@rn.dk
Læs mere om Steno Diabetes Center Nordjylland:
stenodiabetescenter.rn.dk
Hvad er Steno Diabetes Center Nordjylland? I Steno Diabetes Center Nordjylland tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet. Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) er etableret pr. 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Nordjylland til gavn for alle mennesker med diabetes. SDCN er drivkraften bag en lang række nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Nordjylland indenfor behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(1-21 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939007