BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af vores team som Data-specialist, hvor din baggrund og erfaring kan udfolde sig på en spændende måde?
Vi søger en medarbejder, der både kan udarbejde relevant rapportering i fremtidens CallCenter samt sikre, at relevante datamønstre bliver identificeret, så vi kan holde fokus på de kritiske områder indenfor vores CallCenter drift. Har du herudover lyst til at bidrage til optimeringen af vores interne løsninger og gøre det nemt og ligetil at være medarbejder i NT? Så er det måske dig, vi søger.
Rollen som Data-specialist hører til i vores IT-afdeling, der består af tre dedikerede kollegaer. Teamet har ansvar for alle IT-aspekter i NT, herunder:
- Sikring af lette og tilgængelige kundevendte IT-løsninger
- Strategisk og effektiv styring af leverandører
- Understøtte og optimere IT-drift i NT
- Medvirken til implementering af en kundevendt IT-strategi
Bygger bro mellem IT og forretningen
Vi forestiller os, at du arbejder som IT-udvikler, dataspecialist, BI-konsulent eller tilsvarende.
Vi lægger vægt på, at du:
- Motiveres af at gøre IT anvendelig for forretningen.
- Synes det er sjovt at arbejde med opbygning af KPI'er.
- Kan udarbejde relevant rapportering samt selv bidrage til at bestemme, hvilken rapportering der er relevant.
- Har erfaring med at udvikle rapportering i PowerBI.
- Kan identificere de tekniske udfordringer, dine kollegaer oplever, og selv programmere små makroer, der kan afhjælpe disse.
- Går forrest og har gennemslagskraft.
- Har erfaring med programmering af makroer og automatiseringer.
- Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
- Er uhøjtidelig, har humor og kan bidrage positivt til vores fællesskab på kontoret.
Vigtigst af alt er, at du skiller dig ud ved at bygge bro mellem IT og forretningen.
Gode kundevendte IT-løsninger
Ved NT vil du få ansvaret for at tilvejebringe relevant data i vores nye CallCenter.
Konkret får du ansvaret for at:
- Udvikle ledelsesrapportering i CallCenteret i samarbejde med vores datateam.
- Udvikle relevant driftsrapportering i samarbejde med kollegaerne i CallCenteret.
- Udvikle mindre løsninger, der gør driften lettere.
- Sikre et effektivt samarbejde med NT's leverandører.
Er du interesseret?
Upload din ansøgning og dit CV på https://www.ntrejse.dk/om-nt/ledige-stillinger hurtigst muligt.
Vi behandler ansøgningerne løbende og holder samtaler i uge 26 & 27. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til IT-chef Erik Frederiksen tlf. 2573 3310. Du er også velkommen til at besøge os på NTRejse.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om NT
NT står for den kollektive trafik i Nordjylland på vegne af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Vi er 90 administrative medarbejdere, der sammen med ca. 150 operatører, 2.500 chauffører, 70 lokoførere betjener mere end 25 millioner årlige passagerer i busser, tog og flextrafik.
NT binder Nordjylland sammen ved at skabe sammenhæng og gøre det så let, enkelt og miljørigtigt som muligt at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelser og hinanden med traditionelle kollektive transportformer som bus, tog og flextrafik i kombination med nye moderne transportformer som privat samkørsel, delecykler og lignende.
NT vil tiltrække flere kunder til vores busser, tog og flextrafik gennem smartere og bedre løsninger, som gør det let og enkelt at navigere i vores tilbud og services. Vores mål er at få så mange nordjyder som muligt til at rejse sammen og se sig selv som en del af et mobilitetsfællesskab, hvor alle bidrager til et mere mobilt, grønt og rent Nordjylland. Vi håber, at du vil være med.
Læs meget mere på www.ntrejse.dk .
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066304