Dagtilbud Østerådalen søger to pædagoger i forbindelse med socialnormering.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om stillingen/arbejdspladsen
Dagtilbud Østerådalen søger én pædagog til fastansættelse og én i et barselsvikariat i forbindelse med socialnormering. 

Pædagogstillingerne er begge på 37 timer med start senest d. 1/3 2024.

Dagtilbudsområde i Aalborg Kommune, børn og unge, har ansat et vist antal pædagoger i sociale normeringer i en del af vores institutioner (opnormering). Den sociale normering fordeles 1 gang årligt blandt kommunens institutioner på baggrund af data fra analyseinstituttet Epinion. Denne analyse foretages med udgangspunkt i institutionernes socioøkonomiske status via 136 forskellige variabler i analysemodellen. Pt. er de to stillinger tilknyttet Dagtilbud Østerådalen, som består af 11 institutioner. 

Den faste stilling er pt. tilknyttet daginstitutionen Sandgården: Daginstitutionen Sandgården er normeret til 64 vuggestuebørn 0-2 år og 96 børnehavebørn 3-6 år, beliggende på Anna Anchers vej. 

Læs evt. mere her: Daginstitutionen Sandgården (aula.dk) 

Ved yderligere spørgsmål kan pædagogiskleder Maibrit Sørensen kontakts på 99825941

Barselsvikariatet er pt. tilknyttet Børnehaven Troldehøj: Børnehaven Troldehøj er normeret til 60 børnehavebørn 3-6 år, beliggende på Sælsager. Læs evt. mere her: Børnehaven Troldehøj (aula.dk)

Ved yderligere spørgsmål kan pædagogisk leder Tina Oppelstrup kontaktes på 99823445

I stillingerne som pædagog i socialnormering, vil du indgå på lige for med dine kollegaer i hverdagen, hvor du via din stilling er med til at skabe lige vilkår for alle børn i vores institutioner. Du skal derfor på sigt være villig til at arbejde både i vuggestue og børnehave, samt indgå i de pædagogiske processer der iværksættes i institutionen sammen med dine kollegaer. Vi forventer, at du kan tage medledelse af alle de forskellige processer som er en del af institutionens hverdag og at du kan arbejde selvstændigt, har en positiv tilgang til at samarbejde og kan bidrage til videreudvikling af den pædagogiske praksis. Du skal være fagligt og relationelt engageret, se muligheder fremfor begrænsninger og besidde psykisk robusthed. 

Ansættelsesudvalget ser frem til, at der af ansøgningen fremgår, hvad der er din motivation for at søge en stilling i social normering. Det er ligeledes vigtigt, at det fremgår, hvilken/hvilke af de to stillinger din ansøgning er rettet imod. 

Vi ønsker kollegaer der:

  • Har gode relations og tilknytningskompetencer
  • Er nærværende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer
  • Kan tilrettelægge differentierede læringsmiljøer, der understøtter børns læring, udvikling, trivsel og dannelse, herunder potentialet for læring i hverdagsrutiner
  • Kan understøtte børns deltagelse i fællesskaber og handler på egne og kollegaer muligheder for at skabe eller ændre rammer for børns deltagelsesmuligheder
  • Vægter at samarbejde med kolleger gennem vidensdeling, feedback og kompetencer
  • Ser styrken i og arbejder for et givende forældresamarbejde
  • Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt



Vi tilbyder arbejdspladser:

  • Hvor du kan være med til at udvikle institutionens pædagogiske praksis
  • Med fagligt kompetente og engagerede kollegaer, der har fokus på kerneopgaven via faglighed og et professionelt samarbejde
  • Hvor nærvær, trivsel, læring og udvikling er nøgleord
  • Mulighed og gensidig forventning om sparring og vidensdeling i det daglige arbejde
  • Der står sammen om de virkningsfulde tiltag

Arbejdsstedets adresse
Børnehaven Troldehøj, Sælsager 1, 9000 Aalborg

Daginstitutionen Sandgården, Anna Anchers Vej 7, 9200 Aalborg SV

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Ansøgningsfristen er d. 12/1 2024
Samtaler afvikles uge 4 2024


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Anna Anchers Vej 7, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955004

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook