Cheflæge til Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en cheflæge, der sammen med den samlede afdelingsledelse vil stå i spidsen for en fagligt ambitiøs afdeling med engagerede medarbejdere.

Om afdelingen
Øjenafdelingen varetager både hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret funktion for Region Nordjylland indenfor udredning og behandling af øjensygdomme. Afdelingen har 2 ambulatorier og et operationsafsnit, hvor der i alt er ca. 60.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen er kendetegnet ved høj faglig standard, et stort fagligt engagement fra alle faggrupper og en høj patienttilfredshed - afdelingen modtog i 2020 Patienternes Pris.
Afdelingen har en lang forskningstradition, hvor der løbende og i samspil med det kliniske arbejde foregår forskning og udvikling af høj kvalitet.

Øjenafdelingen har tætte samarbejdsrelationer med flere afdelinger på hospitalet og deltager i den forbindelse i relevante multidisciplinære teamkonferencer. Der er i alt ansat 30-35 læger, heraf en cheflæge, en professor, 8 overlæger og 10 afdelingslæger, 7 i hoveduddannelsesstillinger, 5 i introduktionsstillinger og en klinisk assistent. I afdelingen er der endvidere ansat en ortoptist, en fotograf, to optikere, 35 sygeplejersker og 20 lægesekretærer samt et SPV hold med ca. 14 medicinstuderende.
Afdelingen har et velfungerende uddannelses- og læringsmiljø, hvor vi udover undervisning og udvikling af det faste personale og uddannelse af hoveduddannelseslæger også deltager i uddannelse af medicinstuderende, sygeplejestuderende og sundhedsadministrativ koordinatorstuderende. Vi prioriterer i afdelingen uddannelse højt, og at det foregår i et tæt samspil med det kliniske arbejde.

Ledelsesopgaven
Som cheflæge vil du være en del af Øjenafdelingens afdelingsledelse - som udover dig består af en chefsygeplejerske og en ledende lægesekretær. Udover at varetage dine ledelsesopgaver forventes det, at du i et nærmere aftalt omfang deltager i den kliniske lægefaglige opgaveløsning.
 
Vi søger en tydelig og visionær cheflæge, der sammen med den samlede afdelingsledelse kan gå forrest ift. afdelingens generelle strategiske udvikling og specifikt ift. morgendagens løsninger og nødvendige prioriteringer i den kliniske hverdag. Som leder er du analytisk skarp med blik for nye muligheder og alternative løsninger, og du har gode proceskompetencer med en involverende og inddragende ledelsesstil.

I Øjenafdelingen vægter vi bredt samarbejde og et godt tværfagligt arbejdsmiljø højt, og vores nye cheflæge skal følge dette spor.

Uddannelse
Det forudsættes, at cheflægen er speciallæge i oftalmologi med overlægekompetence og samtidig har interesse for og vil prioritere sine fremtidige ledelsesopgaver højt.

Organisatorisk placering
Cheflægen refererer til vicedirektøren for vicedirektørområde 5.

Om Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen.
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at skabe sikkert og effektivt forløb for den enkelte patient og sammen udvikle morgendagens behandling og uddanne morgendagens medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes iht. aftalen vedrørende lægefaglige chefer. Efter aftale med FAS og Region Nordjylland besættes stillingen i en funktionsperiode på 4 år med mulighed for forlængelse eller tilbagegang til en stilling som overlæge iht. overenskomsten for overlæger.

Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema (som ansøger bedes udfylde) til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland.

Ansøgningsfristen er den 8. februar 2024. Samtaler forventes afholdt den 15. februar 2024.
Tiltrædelse er den 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til vicedirektør Frank Skriver Mikkelsen, f.mikkelsen@rn.dk, tlf. 3012 6509, eller til chefsygeplejerske Karen Marie Poulsen, kmp@rn.dk, tlf. 9766 2659.
Funktionsbeskrivelse kan ligeledes indhentes hos vicedirektør Frank Skriver Mikkelsen.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook