Cheflæge søges til Retspsykiatrien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den kommende cheflæge får store muligheder for at præge udviklingen inden for Retspsykiatrien i Region Nordjylland. Dine visioner og dit engagement for behandling og drift, uddannelse og forskning får betydning for udviklingen af fagområdets fremtid.

Patienterne er hjertet i det hele. Det er for deres skyld, at vi gør os umage. Behandling af højeste kvalitet kræver dygtige og dedikere medarbejdere, og det kræver en nærværende afdelingsledelse, der viser vejen og skaber plads til udvikling, der lever i hverdagen.

Vi kan ikke love, at det bliver let. Arbejdsmarkedet er under forandring, og der skal tænkes nye tanker, så vi kan møde medarbejderne med fleksibilitet og trygge rammer med fokus på kerneopgaven. 

Vi håber derfor at finde dig, der har visioner for patienterne, deres pårørende og vores medarbejdere, og som sammen med chefsygeplejersken kan skabe en kultur, hvor samarbejde og høj faglighed giver arbejdsglæde og tro på fremtiden.

Din rolle og opgave som cheflæge
Du udgør sammen med chefsygeplejersken afdelingsledelsen i Retspsykiatrien, og I er sammen ledere for de øvrige ledere i afdelingen. I har det overordnede ansvar for ledelse på fire niveauer: strategisk, fagligt, personale, administrativt/driften. Som afdelingsledelse har I også ansvar for afdelingens samlede budget samt økonomiansvar for teknologier, drift og ressourcer, så der skabes sammenhængende og sikre patientforløb.

Du er strategisk sparringspartner for Psykiatriledelsen og andre strategiske fora. Som afdelingsledelse er du og chefsygeplejersken en del af Tværgående Udvidet Psykiatriledelse, som udgør den øverste strategiske ledelse i Psykiatrien.

Du får et selvstændigt ledelsesrum, hvor du er ansvarlig for afdelingens behandling, og du sikrer i tæt samarbejde med kommende ledende overlæger, at I lever op til alle relevante målsætninger på området. Du holder den lægefaglige fane højt, oversætter strategierne og gør dem patientnære i en retspsykiatrisk sammenhæng.

Alt efter dit uddannelsesmæssige udgangspunkt vil du skulle løfte bredere organisatoriske opgaver på tværs af afdelingerne som f.eks. kvalitetsarbejde eller løfte kliniske opgaver i afdelingen.

Du har visioner for uddannelses- og forskningsmiljøet og ved, at rekruttering af nye kolleger allerede starter under uddannelsen, hvor spændende forskningsprojekter også har betydning. Retspsykiatrisk forskning skal sættes mere på landkortet, og vi har en dygtig forskningsenhed, der kan understøtte dette. Det gode lærings- og arbejdsmiljø skal holdes i kog med initiativer og engagement, så lægegruppen har gode muligheder for fællesskab, sparring og udvikling.  

Din erfaring og dine kompetencer

  • Du er uddannet speciallæge
  • Du har erfaring med ledelse og har lyst til at indgå i et ledelsesteam med afdelingens chefsygeplejerske
  • Du er eller kan blive en habil sparringspartner på de strategiske niveauer og kan repræsentere Retspsykiatrien både i nordjyske og nationale faglige sammenhænge
  • Du evner at samarbejde og at motivere andre til samarbejde
  • Du er en god kommunikator, der både kan formulere og oversætte fælles mål, så de giver mening og motiverer ind i den lokale kontekst.
  • Du kan med-lede og ser Psykiatrien som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden. Det er en vigtig værdi for os, og vi kalder det dobbelt lederskab
  • Du skaber overblik, tænker strategisk og kan arbejde med budget og økonomi.
Mere om Retspsykiatrien
Retspsykiatrisk Afdeling behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme. Fælles for patienterne er, at de er dømt eller sigtet for kriminalitet. Formålet med behandlingen er, at patienten skal få det bedre og undgå at lave ny kriminalitet. Målet er, at patientens tilstand kan blive så stabil, at han eller hun kan klare sig uden sin behandlingsdom.

Du bliver leder af en Retspsykiatrisk Afdeling, med høj faglighed samt erfarne og ansvarsfulde medarbejdere, der har dedikeret deres arbejdsliv til at gøre en forskel for de psykisk mest sårbare i vores samfund. En dedikation som stadig mærkes helt ud i det fjerneste hjørne i afdelingen. Du bliver også leder af en Retspsykiatrisk afdeling med rekrutteringsmæssige udfordringer, der presser hverdagen. Her bliver det vigtigt for dig at kunne finde balancen mellem at gå ind i de driftsmæssige udfordringer uden at miste evnen til overblik og til at holde fast i en langsigtet strategi. Vi har et godt arbejdsmiljø på tværs af fagligheder og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til både alvor og smil.

Din opstart
Når du starter, matcher din leder dig med en mentor, som er en erfaren leder fra Psykiatrien. Din mentor vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat. Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som cheflæge.

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Maj Skårhøj på 29 26 11 29 for mere information. Formalia
Der er ansøgningsfrist tirsdag den 31. oktober kl. 23:59. Der er opstart i jobbet den 1. januar 2024 eller efter aftale. Samtalerne finder sted mandag den 13. november.

Som cheflæge refererer du til vicedirektøren på området.

Du får arbejdssted på Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg. Løn forhandles i henhold til aftale for lægelige chefer.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928137

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook