CEGO søger studenterprogrammør til backend-udvikling

Profilbillede
dato

Drømmer du om et studiejob med en stejl læringskurve, hvor du bliver den dygtigste til dit fag? Er du i gang med en relevant uddannelse såsom datalogi, datamatiker, software eller lignende, og er du en kodestærk udvikler, der har interesse for backend-udvikling? Så er det måske dig, der skal være CEGOs kommende studenterprogrammør!

Som studenterprogrammør hos CEGO bliver du en del af et lille fast team med et afgrænset ansvarsområde, hvor du sammen med dine kolleger er med til at udvikle vores online casino-platform - eksempelvis integration af nye spil og forbedring af vores brugeradministration og rapportering. Det er vigtigt, at du brænder for programmering og udviser stor interesse for at lære nyt. Derudover er du en teamplayer og en god sparringspartner, som fungerer godt i et team med kolleger med lignende baggrunde og kompetencer. Du får tilknyttet en personlig mentor, der vil hjælpe dig godt ombord i alt fra opgaver til vores kultur.

Vi udvikler stort set alt in-house, og du vil komme til at arbejde med vores spændende stack af Open Source-sprog og -teknologier. PHP, MySQL og Docker vil fylde meget i din hverdag sammen med Git, code review og CI/CD. Vi moderniserer løbende vores stack og udviklingsmetodik, så der er rig mulighed for at byde ind, hvis du har noget spændende med i bagagen. For at være en del af vores udviklerteam, er det en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende:

  • Et eller flere high-level sprog gerne PHP
  • SQL og NoSQL-databaser såsom MySQL, MongoDB, Elasticsearch eller Redis
  • Versionsstyring i Git
  • Docker og Docker Swarm
  • Linux på brugerniveau

Personlige kompetencer

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på minimum 3. semester
  • Du kan balancere studie og studiejob, hvor du gerne kan sætte en hel dag om ugen af til at være på kontoret
  • Du arbejder struktureret
  • Du er ambitiøs på egne og dit teams vegne
  • Du er omhyggelig og har sans for detaljerne
  • Du trives i dynamiske omgivelser

Reel erhvervserfaring og de dygtigste kolleger i byen

Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt, da det er afgørende for at skabe de bedste løsninger.

Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspil til LAN-parties. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.

Hos CEGO er vi vilde med studentermedhjælpere. Det er vigtigt for os, at du er en af os og både føler og ved, at du er her på lige fod med vores fastansatte medarbejdere. Vi tilpasser arbejdstiderne til dit studie, og du arbejder typisk 8-10 timer om ugen. Når du er her, bidrager du til vores forretning, har mulighed for at finpudse dine evner og får reel erhvervserfaring, så du kan blive den dygtigste til dit fag.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i stillingen som studenterprogrammør, men har ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt vores Chief People & Culture Officer, Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. 21 400 848.

Upload dit CV og evt. et par linjer om dig selv til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CEGO A/S, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet