Canify Clinics åbner ny smerteklinik for kroniske patienter

Klinikken set fra Hjørringvej 156 (Foto: Canify Clinics)
Profilbillede
dato

Canify Clinics har åbnet en sundhedsklinik i Nørresundby, der er åbent i udvalgte dags- og aftentimer med online tidsbestilling samt mulighed for virtuelle konsultationer. Målgruppen er de mange mennesker, der i praksis er blevet ’opgivet’ af sundhedssystemet, som oplever manglende effekt eller dårlig tolerance over for konventionel medicin, og derfor ofte lever med ubehandlede lidelser i hverdagen. Håbet er at bygge bro mellem de kronisk syge patienter og sundhedsvæsnet.

I disse dage køber mange patienterne ’medicinsk’ cannabis gennem ulovlige kilder1. Her er der ingen egentlig kontrol af styrke eller urenheder, og den manglende lægelige rådgivning udgør yderligere risici. Derfor er det vigtigt, at læger er veluddannede med hensyn til brug, dosering og sikkerhed ved medicinsk cannabis, så de kan vejlede patienterne i retning af lovlige recepter og korrekt og sikker indgivelse.

Praktiserende læger er ikke blevet klædt på til at ordinere cannabis efter den forsøgsordning, som blev vedtaget i 2018 - derfor tager privatklinikken Canify Clinics over, som speciallæge Kristina Winter driver sammen med indehaver Jens Thau. Han har tidligere drevet en tilsvarende klinik i København, der holdt ugentlige konsultationer i Nordjylland.

Kristina Winter har bl.a. været ansat som speciallæge på hospice og sygehusene i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn, med tilknytning til de palliative team for alvorligt syge. Hun har flere års erfaring med at behandle patienter med medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin.

I klinikken på Hjørringvej i Nørresundby kan patienter uden henvisning betale for behandling med et af de mange forskellige cannabisprodukter, der er på markedet. Behandlingen kan hjælpe og fremme livskvalitet hos patienter med kroniske smerter, som ikke imødekommes i det offentlige sundhedsvæsen.

Behandlingen er primært henvendt mod kroniske smertepatienter med f.eks. ryg- og skuldersmerter, gigtpatienter, migrænepatienter, sklerose- eller kræftpatienter. I klinikken behandles der ikke patienter, som er gravide eller ammer, samt børn og unge.

Om klinikken
Canify Clinics privat smerteklinik
Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby

Der er mulighed for offentlig transport med bus lige uden for døren. Bygningen er kørestolsvenlig, da der både er elevator og kørestolsrampe.

Hjemmeside: www.canifyclinics.dk
E-mail: info@canifyclinics.dk
Telefon åbningstider: Man-ons kl. 11-13 og tors kl. 9-16
(+45) 73 70 75 78 

Referencer:
1. Kvamme, S. L., Pedersen, M. M., Alagem-Iversen, S. & Thylstrup, B. Beyond the high: Mapping patterns of use and motives for use of cannabis as medicine. Nordic Studies on Alcohol and Drugs 38, 270–292 (2021).

Kilde: Canify Clinics
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.