Budolfi Vin - vin med omtanke og wow-oplevelser

Profilbillede
dato

Budolfi Vin har på få år skabt sit eget udtryk som uafhængig vinbutik. Her er hver flaske nøje udvalgt, og ambitionen er klar: god vin til den rigtige pris – serveret som en oplevelse, der sætter sig i sanserne.

Butikken har eksisteret i 15 år, men for tre år siden blev der sat en ny kurs. Navnet blev ændret, og kædetilknytningen droppet. Det gav frihed til at sammensætte et sortiment, hvor kvalitet og pris hænger sammen. Alt i butikken er udvalgt af Niels Christian og Jakob, som tilsammen har mere end 50 års erfaring.

Niels Christian er uddannet købmand og har drevet butikken i mange år. Erfaringen betyder, at kunderne ofte bliver “taget ved næsen” og præsenteret for vine, der overrasker positivt. Der lægges stor research i at finde små, alternative vinhuse, som leverer langt over deres prisklasse. Det betyder, at man sagtens kan finde god vin – uanset budget.

Vin, mad og det perfekte match

Jakob er uddannet kok og har et særligt blik for samspillet mellem vin og mad. I butikken kan kunder få hjælp til at matche vin til hele menuen, hvad enten det er tre eller tretten retter. Sortimentet spænder bredt. Flasker fås fra omkring 65 kroner og op til et par tusind, alt efter anledning og ønsker.

Udvalget dækker både vin og spiritus. Er man mere til noget stærkere eller ønsker inspiration til drinks, hjælper butikken også med at finde noget, der passer til smag og stil.

Smagninger med indhold

Budolfi Vin afholder løbende smagninger for både private og virksomheder. Smagningerne bliver tilpasset efter behov og kan variere i både tema, vin og mulighed for forplejning. Fælles for dem er ønsket om at skabe en oplevelse, der giver den der “hold da op”-fornemmelse.

Vil man vide mere om sortiment, smagninger eller kommende arrangementer, kan man besøge Budolfi Vins hjemmeside eller følge med på deres Facebook-side.

Kilde: Budolfi Vin
Budolfi Vin ApS

Budolfi Plads 5, Aalborg

32 16 21 ..
Se på kort

åbningstider

Mandag: 12.00 - 17.30
Tirsdag - Torsdag: 10.00 - 17.30
Fredag: 10.00 - 18.00
Lørdag: 10.00 - 13.30
Søndag: Lukket