BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du selvstændigt betjene Jernbanebroen over Limfjorden?
Vi søger en ny medarbejder på fuldtid.
Jernbanebroen over Limfjorden befinder sig i Aalborg og vi søger en nye brobetjent til at koordinere samspillet mellem tog, skibstrafikken og den offentlige benyttelse af broen.
Du kommer til at indgå i et team på 3 brobetjente, afløsere og en brofoged, som har det daglige ansvar. Sammen har teamet ansvaret for betjeningen af broen, og da Jernbanebroen over Limfjorden er enmandsbetjent, skal du indgå i et turnusskifte der løber over 52 uger, da vagterne er længere i sommerperioden end i vinterperioden. Fra 1. maj til 30. september er broen åben daglig fra kl. 05.00 til 21.00 og fra 1. oktober til 30. april daglig fra kl. 06.00 til kl.19.00 Der kan for erhvervstrafik bestilles broåbninger uden for normal åbningstid og derfor kan der forventes arbejde uden for disse tider i et mindre omfang. Du skal derfor være indstillet på at arbejde i weekender, om natten samt på helligdage og på alle tider af døgnet.
Der er dagligt sat to vagter ud som dækker ovennævnte åbningstider.
Ansvarsbevidst brobetjent med stort overblik
Din fornemste opgave bliver at betjene Jernbanebroen over Limfjorden og sikre, at de tre trafikveje, jernbane, skibsrute og den gående/cyklende trafik går op i en højere enhed, og du finder løsninger, der tilgodeser alle parter. Du står derfor for den daglige betjening af broen samt dagligt eftersyn og vedligehold. Du skal ligeledes rapportere fejl, der opstår på broen og løse de opgaver, der er forbundet dermed, ligesom du står for signalopgaver og vejbomme.
Du er også ansvarlig for sporspærringer ved sporskiftesmøring. Renhold af maskinrum og betjeningsrum samt eftersyn af materiellet. Du foretager desuden almindeligt opsyn med pligt til at melde om alle former for miljøforurening samt føre statistik og journaler for trafikken.
Faglig uddannet med teknisk snilde
Vi har ingen krav til uddannelse, dog vil det være en fordel med en håndværksmæssig uddannelse, men det vigtigste er, at du forstår teknikken omkring broens forskellige mekanismer, og derfor selv kan gå til hånde. Dog har vi krav om, at du har VHF/SRC-certifikat.
Det er også et krav, at du består kurset ”Pas På Banen”.
Du har gode kundskaber i kommunikation, og du behersker det engelske sprog, da du skal betjene udenlandsk skibstrafik. Kan du begå dig på tysk, er det en fordel. Ligeledes har du erfaringer med IT- og telemidler.
Trives du med dit eget selskab?
Du er ansvarsbevidst og vant til at løfte opgaver med stor selvstændighed, da du selv får ansvaret i dit turnusskift for betjeningen af Jernbanebroen over Limfjorden. Det er vigtigt, at du går til opgaverne på eget initiativ og formår at planlægge, koordinere og prioritere dine fastlagte opgaver med mulighed for samtidig at løse akutte opgaver. Det er yderst vigtigt, at du kan arbejde alene, men at du samtidig er fleksibel og god til at samarbejde, da teamet skal få vagtplanen til at gå op og få opgaverne løst.
Løn
Din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt teamleder René John Hansen på tlf. 2523 5378. Ellers send os din ansøgning og cv snarest, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Banedanmark Trafik Jernbanebroen over Limfjorden, Vestre Havnepromenade 22, Vestre Havnepromenade , 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025414