Botilbuddet Helgolandsgade, søger dygtig social- og sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Botilbuddet Helgolandsgade, Aalborg kommune, søger en dygtige social og sundhedsassistent til en fast stilling 37 timer snarest muligt.

I Voksensocialafdelingen er vores kerneopgave ”Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog”.

Om jobbet:
Botilbud Helgolandsgade er et botilbud til 13 voksne mennesker med psykiatriske og sociale problemer og udfordringer. Vi er et tilbud efter servicelovens §85, og arbejdstiden er dag og aften.

I Helgolandsgade hjælper og assisterer vi mennesker til at mestre egne livsbetingelser. Det gør vi recovery-orienteret og rehabiliterende. Vi fokuserer på den enkeltes udvikling af selvstændighed samt mentale og fysiske sundhed.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat, og vi samarbejder i teams omkring den enkelte. Vi nyder og værdsætter et godt arbejdsmiljø. Vi har en spændende arbejdsplads med en høj faglighed, som vi løbende udvikler. Det gør vi gennem sparring med hinanden, supervisioner, kurser og uddannelse. 

Vi er alle sundheds- og/eller socialfagligt uddannede. 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:

  • Du får mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
  • Du får indflydelse på faglig metode og opgaveløsning
  • Du får mulighed for at arbejde målrettet med udvikling hos den enkelte borger
  • Vi udvikler og afprøver idéer
  • Vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt

Dine primære opgaver vil være, at:

  • Udarbejdelse og opfølgning på indsats- og delmål.
  • Arbejde på at vi fortsat lever op til gældende lovgivning, regler og instrukser
  • Samarbejde med samarbejdspartnere, fx læge, regionale tilbud, visitationen og flere andre.
  • Dokumentere social- og sundhedsfagligt
  • Arbejde på at udligne social ulighed og ulighed i sundhed.
  • Arbejde konfliktnedtrappende og deeskalerende
  • Sætte din faglighed i spil, fx ved supervisioner og faglig sparring
  • Bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde

Du er:

  • Ansvarsbevidst
  • God til at samarbejde 
  • I stand til at handle på idéer
  • Selvstændig i opgaveløsningen
  • Tydeligt kommunikerende og vægter relations arbejdet højt og er god til at motivere borgerne til forandring og udvikling

Du har:

  • En uddannelse som social og sundhedsassistent evt. suppleret med en nadauddannelse.
  • Du har Socialpsykiatrisk viden og erfaring 

Arbejdsstedets adresse:
Helgolandsgade 23, 9000 Aalborg
 
Ansøgningsfrist: 25.02.2024
 
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag i uge 9
 
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen og du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Helgolandsgade 23, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet