Bliv sygeplejerske inden for infektionshygiejne og rådgivning i Region Nordjylland

dato

Vil du være med til at sætte fokus på infektionshygiejne i Region Nordjylland?
Infektionshygiejnen gennemgår i disse år et generationsskifte, og derfor har du nu mulighed for at blive en del af en faglig stærk afdeling med høj trivsel blandt medarbejderne.
Vi søger 1-2 nye kollegaer, som har lyst til at være en del af vores energiske og engagerede arbejdskultur.
Er du kommunikativ stærk, har faglig ballast og analytiske evner?
Har du erfaring med rådgivning og undervisning?
Er du selvstændigt arbejdende og er god til at aflæse og tilpasse dig forskellige situationer gennem dialog på konstruktiv vis?
Så er du måske vores nye kollega.

Hvem er vi
Infektionshygiejnen er et afsnit under Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Infektionshygiejnen har til huse på Hobrovej i Aalborg og består pt. af 15 hygiejnesygeplejersker, 1 sekretær, 1 speciallæge i klinisk mikrobiologi og 1 chef for Infektionshygiejnen.
Infektionshygiejnen arbejder ud fra ITOP-værdierne.
Vores vision er: Vi vil være et afsnit, der med tillidsbaseret dialog og samarbejde sikrer faglige velfunderede infektionshygiejniske handlinger til de nordjyske patienters og borgeres bedste.
Overordnet set arbejder Infektionshygiejnen med at forebygge, at infektioner opstår og spredes i Region Nordjylland. Vi betjener regionens hospitaler, specialsektoren og kommuner med infektionsforebyggende rådgivning og indsatser. Infektionshygiejnen har desuden et ambulatorium for patienter med MRSA og CPO.
Infektionshygiejnen prioriterer at komme ud på hospitalsafdelingerne, hvor vi gennem sparring med personalet får mulighed for at drøfte og observere infektionshygiejniske problemstillinger. Samtidig varetages meget af vores rådgivning også telefonisk og skriftligt.
Infektionshygiejnen er organiseret i faglige teams. Vi indgår alle i flere forskellige faglige teams, og alle samarbejder på tværs i afdelingen. De faglige teams er som udgangspunkt tildelt efter interesse og kompetencer. F.eks. har vi et team på 4 hygiejnesygeplejersker og 1 læge, der arbejder med forebyggelse af smittespredning, udbrudshåndtering og resistensproblematik omhandlende CPO samt et team på 2 hygiejnesygeplejersker, der varetager rådgivning og sparring i forhold til endoskopiafsnittene.
Du vil altid have kolleger at sparre med og vil aldrig stå alene med et område.

Hvem er du
Du har en sygeplejefaglig baggrund med en bred klinisk erfaring og kendskab til hospitalsverdenen samt et ønske om at formidle din viden til glæde for samarbejdspartnere og vores kliniske kollegaer.
Du synes, at undervisning og formidling er spændende; det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning.
Du kan holde fokus på den konkrete opgave og samtidig håndtere mange parallelle opgaver.
Du kan hvile i, at nogle opgaver kræver fordybelse og en længere proces, inden opgaven kan afsluttes.
Du har erfaring med at opsøge ny viden – både nationalt og internationalt – og holde dig fagligt ajour.
Du er fagligt velfunderet, ansvarlig og opsøgende for egen læring.
Du kan sige til og fra samt være selvledende i dit faglige virke.
Specialuddannelse i infektionshygiejne prioriteres; alternativt uddannelse på master-/kandidat-/diplom-niveau indenfor relevante områder.

Vi tilbyder
En udfordrende hverdag med masser af ansvar og stor variation i arbejdet samt fokus på det gode samarbejde med personalet på afdelingerne og øvrige samarbejdspartnere.
Mulighed for videreuddannelse indenfor det infektionshygiejniske felt, ligesom der er mulighed for deltagelse i projekter såvel i egen afdeling som i samarbejde med andre afdelinger.
En varieret opgaveportefølje med arbejdsopgaver som f.eks. tilstedeværelse på afdelinger, undervisnings- og formidlingsopgaver, rådgivning i infektionshygiejniske problemstillinger for alle faggrupper og uddannelsesniveauer, udarbejdelse af infektionshygiejniske retningslinjer samt deltagelse i regionale og på sigt nationale arbejdsgrupper. Opgaveporteføljen vil med tiden udvikle sig med din faglighed og interesser.
Som medarbejder hos os får du rig mulighed for at anvende dine kommunikative og sundhedsprofessionelle evner i et dynamisk samspil.

Vi forventer
Efter oplæring forventes det, at du kan være selvledende i de tildelte arbejdsopgaver.
Arbejdstiden er primært i dagtid. Der er ikke fast weekend- eller vagtarbejde, men der vil være behov for fleksibilitet vedr. mødetider, hvis der er opgaver/møder/undervisning ude af huset tidlig morgen eller sen eftermiddag. Infektionshygiejnen dækker alle regionens hospitaler, og der vil i varierende omfang være fremmøde på forskellige matrikler.
Det forventes, at du holder dig fagligt ajour med ny viden, og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk – og i et vist omfang på engelsk.
Du skal være en god formidler og kunne sætte dig ind i en bred vifte af infektionshygiejniske problematikker.
Det forventes, at du er tro mod beslutninger og kan rumme stort ansvar samt kan agere professionelt i kontakten til samarbejdspartnere.
Hvis du ikke allerede er specialuddannet hygiejnesygeplejerske, forventes det, at du på sigt er indstillet på videreuddannelse.
Det forventes desuden, at du kan anvende Office-pakken.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37.
Du vil før ansættelsessamtalen få tilsendt en case, som skal fremlægges til samtalen.
Vi indhenter reference fra nuværende arbejdsgiver på den person, vi ønsker at ansætte. Dette sker efter aftale med ansøgeren.
Du vil referere til chefen for Infektionshygiejnen.
Fremmøde vil forekomme på alle regionens matrikler, så det er en fordel at have bil. Afregning for kørsel følger Region Nordjyllands politik på området.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitetshospital Syd, Hobrovej 18-, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8fe116cd-bbfb-44ab-9b75-af1eeea866ac

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler