Klar til et job med frihed og afvekslende opgaver? Bliv servicetømrer i Raunstrup!
Der er høj efterspørgsel på vores ydelser, og vi søger derfor en erfarende servicetømrer til fast arbejde i Aalborg og omegn. Brænder du for tømrerfaget, hvor ingen dage er ens, og kan du levere en høj kvalitet samt bidrage til gode kundeoplevelser, så har vi det rette job til dig!
Vi tilbyder
Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer
Fast servicebil, fuld udstyret med værktøj
Løn efter kvalifikationer
Fuldt dækkende sundhedsordning, med hurtig diagnose/hjælp
Løbende fælles tømrermøder, med informationer fra kollegaer/leder
Nyt arbejdstøj med firmalogo
Selvstændige service- og reparationsopgaver
God og uhøjtidelig omgangstone
En typisk hverdag kunne se sådan ud:
”Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, skifter et vindue og en terrassedør efter et indbrudsforsøg. Senere samme dag kører du selv videre ud til en vandskade, hvor der skal lægges nyt gulv i stuen.”
Vi forventer du er
Uddannet tømrer med flere års erfaring
Servicemindet og omstillingsparat
Løsningsorienteret og positiv, samt tager ansvar for dine opgaver
Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed
Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere
God til at kommunikere på dansk
Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finishen i godt håndværksarbejde
Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde
Om Raunstrup Bygningsservice A/S
Vi oplever stor efterspørgsel på vores serviceydelser og samarbejder med både landsdækkende virksomheder og forsikringsselskaber. Vores ekspertise ligger i vedligeholdelse og renovering, hvor vi leverer pålidelige løsninger, der sikrer kvalitet og effektivitet.
Sådan søger du
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Alex Peter Aagaard, på tlf.: 2463 0208.
Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Raunstrup Bygningsservice er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med over 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Raunstrup Bygningsservice A/S, Rørdalsvej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c58014e-2ddd-44ca-9a49-f11a6a1fdf70