BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Aalborg Universitet (AAU) vil vi styrke vores brobygning til gymnasieelever og -lærere og til unge, som er i gang med deres sabbatår. Vi ønsker at hjælpe unge med at vælge studie på et oplyst grundlag, og vi vil derfor give flere muligheder for at høre om vores uddannelser, vores studieliv og det særlige ved AAU.
Jobbeskrivelse
Vi søger tre projektledere/kommunikationsspecialister(2 fuldtidsstillinger og 1 stilling på 30 timer), som kender de unges uddannelsesverden og kan bruge det kendskab til at udvikle gode og spændende brobygningstilbud fra AAU.
Du bliver ansvarlig for at udvikle tilbud sammen med AAU’s forskere og studerende og for at kommunikere om dem til unge. Vi er på udkig efter kolleger, som har et miks af de her kompetencer:
- Erfaring fra de gymnasiale uddannelser eller fra vejledning, og evnen til at omsætte den erfaring til at udvikle gode brobygningstilbud til gymnasiesektoren og unge på sabbat.
- Erfaring med at arbejde målgruppebaseret og bruge den viden aktivt i udviklingen af alt det, du laver.
- En offensiv netværker, som naturligt selv opsøger målgrupperne direkte.
- Stærk projektleder med gode samarbejds- og rådgivningskompetencer og en evne til at bygge bro mellem forskellige interessenter.
- Skarp formidler på skrift og i tale og en forståelse for brugen af forskellige mediekanaler fx SoMe.
- Erfaring med at udvikle, planlægge og gennemføre events.
Opgaver
Du skal være med til at udvikle nye brobygningstilbud og varetage eksisterende. Fælles for dem er, at de skal oplyse, inspirere og vejlede om de mange uddannelsesmuligheder og livet som studerende på en videregående uddannelse. Vi ved, at unge er forskellige, og derfor skal vores tilbud også være det. Lige nu spænder vores porteføljen fra et stort Åbent Hus til mindre og uformelle møder med de unge– både fysiske og digitale.
Dine opgaver bliver:
- At lave brobygningstilbud fra mindre til stor skala. Det kan fx handle om besøg på campus eller på gymnasierne, planlægning af uformelle tilbud eller udvikling af netværkstilbud til gymnasielærere.
- At være initiativrig og opsøgende i kontakten til de unge og gymnasierne, så vores tilbud bliver brugt og tilpasset de behov, du møder.
- At være en del af projektledelsen af de tilbud, vi har. Nogle af vores tilbud kan du se påvores hjemmeside.
- At skrive og kommunikere godt om vores tilbud– både personligt og på web og SoMe.
- At være kontaktperson internt og eksternt ved henvendelser.
Hvem er du?
Du kan fx være gymnasie- eller højskolelærer, arbejde med kommunikation eller være projektleder for tilsvarende indsatser. Dit udgangspunkt er en kandidatuddannelse indenfor kommunikation eller beslægtet. Vigtigst er dit kendskab til målgruppen, at du trives med et stort selvstændigt ansvar, og at du har initiativ og gåpåmod til selv at gå ud og skabe kontakt.
Hvem er vi?
Stillingen er en del af AAU Kommunikation og Public Affairs, som har sin hovedbase på AAU’s campus i Aalborg. I det daglige skal du arbejde tæt sammen med dine otte kolleger i Team’Brobygning og Events’, hvor vi har fokus på arbejdsglæde og høj faglighed. Vi samarbejder både med kollegaer i de seks andre teams i afdelingen og resten af universitetet.
Yderligere information
To af stillingerne er på 37 timer ugentligt og den 3. er på 30 timer- alle med start d. 1. januar 2025 eller snareste derefter.
Søg
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2024. Vi gennemfører første runde samtaler den 6. og 7. november 2023 og 2. runde d. 13. november 2023.
Vi beder dig angive, om du er interesseret i begge slags stillinger(fuld tid og 30 timers-stillingen), eller om du kun er interesseret i den ene eller anden.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte områdechef Annette Lind på telefon 2138 1712 eller mailali@adm.aau.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ref. nummer
1219250
Ansøgningsfrist
31.10.2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, FRB7K, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126450