Bliv projektleder for digitalisering i det nordjyske sundhedsvæsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Region Nordjylland søger teknisk orienterede projektledere til at lede digitaliserings- og IT-projekter, der har til formål at transformere det nordjyske sundhedsvæsen.
Har du en passion for teknologi og projektledelse? Og vil du gøre en forskel – så er dette måske din mulighed!

I Region Nordjylland har vi høje ambitioner om at digitalisere og styrke det nordjyske sundhedsvæsen ved hjælp af innovative teknologiske løsninger. Vores mål er at gøre digital kontakt med sundhedsvæsenet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne, og som regionens fælles IT-afdeling, har Digitalisering og IT en vigtig rolle i at få det til at lykkes.

Vi søger proaktive og resultatorienterede projektledere med stor teknisk viden og indsigt, diplomatisk tæft og en positiv tilgang til sin opgaveløsning. Som projektleder får du ansvar for at sikre planlægning, fremdrift, kvalitet, risikostyring og realisering af aftalte succeskriterier i et eller flere specifikke projekter.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet, evner at lede på tværs af det tekniske og forretningsmæssige domæne og kan løfte projektet i konstruktivt samarbejde med andre – både dem udenfor og i dit projekt.

Vores mange projekter og løsninger har en stærk indbyrdes afhængighed, og vellykket implementering er drevet af godt samarbejde på tværs i organisationen. Derfor vægtes relationelle kompetencer, stærke samarbejdsevner- og vilje, interessenthåndtering og kommunikative kompetencer højt.

Vores projektportefølje er bred og rummer mange interne drifts- og udviklingsprojekter af teknisk karakter, som eksempel OS-opgraderingsprojekter og projekter til håndtering af kritiske sårbarheder.

Vi forestiller os, at du f.eks. har erfaringer fra en driftsorganisation, har forståelse for det tekniske domæne og grundlæggende it-infrastruktur og samtidig er en metodisk stærk projektleder, som kan tage styring og sætte rammen for tekniske opgaver i samarbejdet med de tekniske specialister.  Udover dine faglige kompetencer, ser vi selvfølgelig også på dine personlige kompetencer. Her leder vi efter en projektleder, der på samme tid har gennemslagskraft, er diplomatisk, struktureret og målrettet, men formår at skifte retning, når projektet kræver det.

I Digitalisering og IT styres projekterne efter en PRINCE2-inspireret projektmodel. Det er derfor en fordel – men ikke et krav – at du er certificeret i, eller eventuelt har erfaring med, PRINCE2. Har du certificeringer eller erfaringer fra andre projektmodeller, har det også interesse.

Vi tilbyder dig et varierende og udfordrende job, hvor den nyeste teknologi og løsninger tages i brug til gavn for borgere og patienter i samarbejde med vores sundhedsvæsen.

Digitalisering og IT som arbejdsplads:
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske, og har i det daglige fokus på at såvel arbejds- og privatliv skal fungere, og tilbyder gode og fleksible arbejdsforhold og arbejdstider, f.eks. flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Du vil blive ansat i Digitalisering og IT, som er beliggende på Hadsundvej 190 i 9000 Aalborg, men vil også have arbejdsdage ude af huset – fx typisk på hospitalerne. Organisatorisk vil du blive tilknyttet Projektområdet i Strategisk Digitalisering, hvor vi er i alt ca. 20 projektledere, og du bliver dermed en del af en stor projektlederorganisation, hvor der er rum til faglig og personlig sparring om det at være projektleder. Dine nye kollegaer er en god blandet flok. Ens for flokken er, at de er engagerede, dygtige og professionelle.

Digitalisering og IT er regionens centrale it-afdeling, har 250 medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Parallelt med det drifter Region Nordjylland flere fællesregionale IT-systemer med ansvar for systemdrift, support og forvaltning.

Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en eller flere faste fuldtidsstillinger, som ønskes besat snarest muligt.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler:
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 27. oktober.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og senest i uge 45.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Vicekontorchef Maria Louise Johansen på maria.louise@rn.dk eller 40187662.

Du kan også læse mere om Digitalisering og IT samt læse udsagn fra nuværende medarbejdere på Digitalisering og IT (rn.dk).

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129115

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet