Bliv peermedarbejder og brug dine erfaringer til at styrke andres recovery i Aalborg Øst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Peermedarbejder med erfaring fra Psykiatrien søges til Ambulatorium for Psykoser på Brandevej i Aalborg Øst

”Jeg har vigtige erfaringer og er selv et stærkere sted efter et forløb i psykiatrien. Nu har jeg lyst og overskud til at byde ind, så min proces kan styrke andres håb og handlekraft i deres recovery-proces.” Hvis det kunne være sagt af dig, skal du endelig læse videre.

Stillingsoplysninger 
Stillingen er en fast stilling med opstart 1.december.2024 eller snarest herefter. Stillingen er på 30-37 timer, med mulighed for ændring i timeantal efter aftale. Arbejdet er struktureret med faste arbejdstider.

Om jobbet 
Som peermedarbejder har du tre overordnede funktioner: 
1. Individuelle samtaler med patienter 
2. Facilitering af gruppeforløb 
3. Brobygningsaktiviteter til hverdagslivet
Du møder på et fast tidspunkt, og du vil hver dag være en del af et team. En dag begynder typisk med et tavlemøde, hvor teamets intensive patienter bliver drøftet. Derefter vil der fx være patientsamtaler, enten i huset eller ved hjemmebesøg, dokumentation, velkomstsamtaler, netværksmøder, cafe osv.
Dit arbejde bygger på CHIME-modellen (Connection, Hope, Identity, Meaning og Empowerment), og du bruger dine egne erfaringer som redskab til at støtte patienterne i deres recovery. I samtalerne – både individuelle og i gruppe – hjælper du med at styrke håb, understøtte empowerment og facilitere netværk. Samtalerne dokumenteres sammen med patienten. Du deltager i teammøder og tavlemøder, hvor du altid har et særligt fokus på patientperspektivet. 

Peeropgaver
Individuelle samtaler: I dine 1:1 samtaler med patienterne arbejder du med at spejle deres erfaringer. Samtalerne har fokus på håb, empowerment og netværk, og du lytter og rammesætter, så patienten altid selv sætter dagsordenen. 

Gruppefacilitering: Du faciliterer recovery-orienterede gruppeforløb sammen med en kollega, fx en anden peermedarbejder. Fokus er på emner, der er meningsfulde for deltagerne, som fx håb, relationer, job og ressourcer. Du faciliterer også OnsdagsCafé med fokus på hverdagsliv, håb, muligheder og styrker til at komme sig.

Brobygning til hverdagslivet: En central del af dit arbejde er at bygge broer mellem mennesker, forståelser og miljøer. Du hjælper patienterne med at skabe forbundethed til sociale fællesskaber i deres nærmiljø, og giver dem følgeskab ud i livet.

Peeruddannelse
For at styrke din faglighed deltager du på Peeruddannelsen i Center for Recovery og Samskabelse. Gennem uddannelsen får du indsigt i peerstøttens ståsted og metoder. Uddannelsen hjælper dig med at omsætte dine egne erfaringer til erfaringskompetencer, som du kan bruge professionelt i arbejdet. For at styrke den recovery-orienterede tilgang, deltager din mentor i udvalgte dele af uddannelsen.

Om dig
Vi vægter, at du: 
- Er et stabilt sted i din egen recovery og kan rumme andres vanskeligheder.
- Har gode samarbejdsevner, men kan også arbejde selvstændigt. 
- Er tydelig i din kommunikation. 
- Er god til at lytte, tålmodig, nysgerrig og vedholdende. 
- Er god til at skabe kontakt og reflektere over hverdagens opgaver. 
- Er modig og tør træde ind i nye udfordringer. 
- Kan bede om hjælp hos kolleger og netværk, når der er behov. 
- Har kørekort.

Vi tager selvfølgelig godt imod dig
Det giver sig selv, at vi sørger for: 
- Grundig introduktion til stillingen og opgaverne. 
- Grundig introduktion til teamet og dine kolleger. 
Vi glæder os til at få dig med i det, vi vil beskrive som et åbent og venligt arbejdsmiljø i konstant udvikling.

Vi tilbyder
Hos os i F-ACT-teamet ved Ambulatorium for Psykoser tilbyder vi fleksibel, ambulant behandling til mennesker med psykoselidelser. Vi søger en medarbejder med egne oplevelser som patient
Du bliver ligeværdig kollega i et team med forskellige fagligheder som læge, sekretærer, sygeplejersker, psykolog, social- og sundhedsassistenter og socialrådgiver. Du vil desuden blive en del af et netværk med andre peermedarbejdere med patientbaggrund i regionspsykiatrien, deltage i månedlige erfaringsudvekslingsmøder og have en mentor i dit nære arbejdsmiljø. 

Om os
F-ACT-teamet ved Ambulatorium for Psykoser hører til i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, Aalborg Universitetshospital. Ambulatoriet dækker kommunerne Aalborg, Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord.
Ambulatoriet for Psykoser er organisatorisk placeret på Brandevej 5 i Aalborg Øst og samarbejder med de to sengeafsnit på Brandevej samt sengeafsnit i akutsøjlen, der er placeret på Mølleparkvej samt øvrige ambulatorier i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd. Målgruppen er voksne med skizofreni eller anden psykosesygdom med behov for ambulant behandling og tværsektoriel opfølgning.

Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:

  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.

Vil du vide mere
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ambulatorieleder Tahmeenah Rahi, mobil 30318471, eller e-mail: t.rahi@rn.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.   

Det praktiske
Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. 
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt: Forventes afholdt uge 45.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131660

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet