BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn og Unge, Dagtilbud Østerådalen søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer/uge pr. 1/12 2024.
Hvem er vi?
Børnehaven Pilehaven er en del af Dagtilbud Østerådalen, som består af 11 institutioner. Pilehaven er normeret til 32 børn. Børnehaven ligger i et dejligt område i Hasseris med kort afstand til byen og tæt på grønne områder. Boligområdet omkring Pilehaven er kendetegnet ved mange forskellige nationaliteter og befolkningsgrupper. Derfor vil du i Pilehaven møde en skøn mangfoldighed af både børn og forældre. Pilehavens personale vægter omsorg, tryghed, fællesskab og nære relationer højt. Der er derfor stort fokus på at personalet justerer sig i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Desuden arbejdes der målrettet med et sprogstimulerende miljø, da mange af børnene er tosprogede. Til gavn for alle børn arbejdes der struktureret og i mindre grupper for at skabe de bedste rammer for tryghed og forudsigelighed - også for dem som kan have det svært. I Børnehaven Pilehaven arbejdes der desuden målrettet og fokuseret med implementeringen af NEST samt ICDP som pædagogisk redskab.
Om stillingen:
Stillingen kan kun søges af uddannede pædagoger, der er engagerede, besidder en vis psykisk robusthed og som tager udgangspunkt i at forældrene er betydningsfulde i samarbejdet. Det anses for yderst vigtigt, at du som pædagog har og arbejder med et børnesyn, hvor alle børn er unikke og har en værdi i sig selv. At du ser fællesskabet som værende fundamentalt for at barnet kan lære, være, lykkes og gro jf. Børn og Unges vision ”Vi kan i fællesskab”. Det er desuden vigtigt, at du har stor samarbejdsevne, da vi i Dagtilbud Østerådalen anser det for afgørende, at du som medarbejder er ansat både til at udøve dit fag/pædagogik og til at kunne samarbejde. Begge er en forudsætning for at kunne skabe udvikling for barnet og at kunne lykkedes som ansat.
Vi søger en pædagog:
- Med gode relations- og tilknytningskompetencer.
- Der er nærværende og tager udgangspunkt i børnenes og det enkelte barns ressourcer, samt justerer dig hertil.
- Der kan tilrettelægge differentierede læringsmiljøer, der understøtter alle børns læring, udvikling, trivsel og dannelse.
- Der kan lege og skabe magiske øjeblikke for børnene.
- Som kan understøtte børnenes deltagelse i børnefællesskaber, og handler på egne og kollegers muligheder for at skabe og/eller ændre rammer for børnenes deltagelsesmuligheder.
- Der vægter at gøre brug af kollegers kompetencer gennem vidensdeling, feedback og samarbejde og selv bidrager til et stærkt samarbejde.
- Der har erfaring med tværfagligt samarbejde.
- Der har erfaring med forældreinddragelse.
- Der har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt.
- Der har overblik, er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og mødetider.
- Der er smilende, engageret og har en legende tilgang, hvor du tør prøve nyt og lære af det.
Vi kan tilbyde:
- En attraktiv arbejdsplads, hvor du kan være med til at udvikle institutionens pædagogiske praksis og ståsted i forhold til NEST og ICDP som pædagogisk redskab.
- Fagligt kompetente og engagerede kollegaer, som ønsker at gøre en forskel.
- En arbejdsplads, hvor nærvær, trivsel, læring, udvikling og dannelse er nøgleord.
- En arbejdsplads, hvor forskellighed og mangfoldighed ses og forstås som en ressource.
- Sparring og vidensdeling i det daglige arbejde med kollegaerne og ledelsen i institutionen.
- Intro til NEST/ICDP, hvis ikke du har viden herom.
- Kolleger, der arbejder for en stærk vi-kultur med målet ”Vi kan i fællesskab”.
- Kolleger der vægter humor, sjov og gode stunder i hverdagen højt.
Ansættelsesudvalget ser frem til, at der af ansøgningen fremgår, hvad der er din motivation for at søge stillingen og hvordan du som pædagog vil bidrage til at intentionerne i den styrkede pædagogiske læreplan, barnesynet og visionen omsættes i praksis.
Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder af Børnehaven Pilehaven, Kristine Winther på tlf. 99823499 eller 31991581.
Arbejdsstedets adresse:
Børnehaven Pilehaven
Skelagervej 185
9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Skelagervej 185, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126809