BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagog på 37 timer søges til fast stilling i Børnehaven Blegkilde, med tiltrædelse 1. november eller før, hvis muligt. Børnehaven Blegkilde er en del af Dagtilbud Sønderbro, som består af 12 institutioner, som ligger i gåafstand til hinanden. Dette giver høj mulighed for at bruge hinanden i hverdagen.
Børnehaven Blegkilde er normeret til 58 børn. Vi ligger på toppen af Sohngårdsholmsbakken med gode muligheder for at bruge nærområdet som Golfparken, Vandbakken og vi har kort afstand til bybussen.
Vi har igennem flere år arbejdet med læringsmiljøet både inde og ude. Legepladsen er opdelt i mange forskellige zoner, som tilgodeser børnenes nysgerrighed og udvikling med mulighed for ro og fordybelse, samtidig med at den vilde leg kan udleves og motorikken kan udvikles. Inde er børnene delt på tre stuer. Børnene er i alderen 3-5 år og aldersblandet på de tre stuer. Vi tror på at relationens betydning og derfor har alle børn en primærpædagog. Primærpædagogen arbejder sammen med den øvrige personalegruppe, om at skabe de bedste muligheder for børnenes trivsel og udvikling. Vores læringsmiljø inde er opdelt i forskellige zoner, der tilgodeser den aktuelle børnegruppes udvikling og behov. Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang. Vi er en del af Reggio Emilia netværket og inddrager det i vores arbejde med børnene, i hverdagen i små fordybelsesgrupper og bruger dokumentationen til visuelt at støtte barnet og orienter forældre om vores pædagogiske praksis. Vi er i gang med NEST forløbet og gør brug af visuel orientering i dagligdagen, hvor vi bruger rutiner som en vigtig faktor i det pædagogiske arbejde.
Læs mere om børnehaven Blegkilde på https://boernehavenblegkilde.aula.dk
Du bliver en del af et team bestående af seks pædagoger, pt en ressource pædagog, en pædagogmedhjælper, en lønnet studerende, en køkkenassistent og en pædagogisk leder. Vi ser forældrene som de vigtigste ressourcer i deres barns liv, og inddrager dem i mange forskellige aktiviteter.
Vi søger en pædagog, der:
- Har gode relationskompetencer og kan se det enkelte barn og dets behov
- Kan arbejde selvstændigt f.eks. i planlægning af aktiviteter
- Kan skabe omsorg og nærvær i relationen til det enkelte barn og hele børnegruppen
- Er bevidst om, at vi er her for børnene, og at det er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde
- Ser det som betydningsfuldt at være en del af et fællesskab, hvor vi er afhængige af hinanden, og hvor vi alle byder ind for at lykkes
- Er anerkendende med en høj etik i forhold til andre og deres livssituation
- Tager ansvar og initiativer samt ser muligheder i en, til tider, presset hverdag
- Kan formidle, beskrive og formulere sig på skrift, hvor det beskrevne er etisk velfunderet
- Er bevidst om egne ressourcer og værdier
- Har humor og gør hverdagen sjov, og samtidig er seriøs og faglig
- Er ansvarlig, fleksibel og omstillingsparat
Vi kan tilbyde:
- En personalegruppe, der vægter trivsel og faglighed højt
- En personalegruppe, der er engageret, åben og modtagelige for nye ideer
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi alle hjælper til for at få tingene til at gå op
- En institution, der arbejder med et differentieret, åbent og ærligt forældresamarbejde
- En institution, der skaber rum for udvikling af nære relationer til og mellem børnene.
- En aktiv og engageret forældregruppe
- En institution, der er i konstant bevægelse, hvor der er mulighed for at udvikle sig selv både fagligt og personligt.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Gitte Elfrida Nielsen på 99824299.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Danalien 8, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109500