Bliv mission officer ved Aalborg Universitet og fremme bæredygtige løsninger gennem strategiske partnerskaber

dato

Missionssekretariatet ved Aalborg Universitet søger to Mission Officers.

  1. Mission Officer, Specialkonsulent, ved Aalborg Universitet (fast stilling)
    Lokation:  I 2026-2027 er stillingen på campus København, A.C. Meyers Vænge 15 og fra 2028 er stillingen på campus Aalborg, Thomas Manns Vej 25, Aalborg.
  2. Mission Officer, AC eller Specialkonsulent, ved Aalborg Universitet (Barselsvikariat) 
    Lokation: Aalborg Universitet (AAU), Thomas Manns Vej 25, Aalborg

Begge stillinger har opstart pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter. Barselsvikariatet varer frem til d. 31. oktober 2026 med mulighed for forlængelse.

Om stillingen

AAU er et Missionsdrevet Universitet, der stræber efter vores forskning, kommer til gavn ude i samfundet. Vi samler excellente forskere og går aktivt ind i missioner sammen med andre for at finde de allerbedste løsninger og skabe viden, der gavner os alle sammen. På AAU tager vi derfor aktivt fat på globale udfordringer gennem innovative tilgange og tæt samarbejde. Vi skaber viden i partnerskab med omverdenen, nedbryder kompleksiteten i missionsprojekter og stræber efter bæredygtige løsninger.

Missionssekretariatet er en afdeling, der understøtter de mange aktiviteter, der bidrager til at vi lykkes med vores missioner. Sekretariatet består af i alt 10 medarbejdere, der arbejder for at forskere indgår i de rette strategiske partnerskaber og opnår finansiering af deres forskning.

AAU har tre Missioner:

  1. Missionen for øget trivsel hos børn og unge

  2. Missionen for et sammenhængende sundhedssystem

  3. Missionen for et bæredygtigt dansk energisystem

Missionssekretariat søger en strategisk, proaktiv og impact-drevet Mission Officer. Rollen er central for at fremme AAU’s mission-orienterede initiativer med særligt fokus på den Bæredygtige Energi Mission. Du vil arbejde i krydsfeltet mellem strategiske partnerskaber, projektporteføljestyring, strategisk fundraising og interessentinddragelse, og være med til at forme initiativer, der skaber reel samfunds- og miljømæssig værdi.

Primære arbejdsopgaver
Som Mission Officer vil du:

  • Lede og facilitere workshops og samskabelsesprocesser, og omsætte resultater til konkrete handlingsplaner.
  • Udvikle præsentationsmateriale til møder, konferencer og talks målrettet både interne og eksterne målgrupper.
  • Sekretariatsbetjene Mission Management (intern faglig ledelse) samt Mission Partner Board (ekstern styregruppe)
  • Opbygge og vedligeholde partnerskaber med universiteter, erhvervsliv og fonde i Danmark, Europa og globalt.
  • Repræsentere og fremme AAU’s Bæredygtige Energi Mission på nationalt og EU-niveau, herunder netværksmøder, konferencer og strategiske fora.
  • Styre portefølje- og projektaktiviteter, så de er i tråd med AAU’s strategiske mål.
  • Fungere som knowledge broker og facilitator mellem en bred portefølje af forskningsprojekter.
  • Bidrage og samarbejde om strategiske, samarbejdsorienterede ansøgninger (Horizon Europe, COST Actions, danske fonde).
  • Administrere projekter, herunder CO2-Vision, Innovation Lab og kommende bæredygtighedsnetværk.
  • Understøtte kommunikationsindsatsen, producere professionelt materiale og sikre synlighed på relevante platforme.
  • Samarbejde tæt de andre missioner og bidrage til de generelle opgaver i Missionssekretariatet.

Kvalifikationer
Vi søger en kandidat der er administrativ erfaren og samtidig har kompetencer til at tænke strategisk, har et nationalt og internationalt udsyn samt stærke faciliteringsevner. Den ideelle kandidat har:

  • Relevant akademisk baggrund (fx samfundsvidenskab, naturvidenskab, bæredygtighed, innovation, internationale relationer eller lignende).
  • Erfaring med sekretariatesbetjening (mødedagsordener, beslutningsreferater, præsentationsmaterialer, sagsfremstillinger m.m.)
  • Erfaring med projektledelse og koordinering i komplekse, flerparts-sammenhænge.
  • Kompetencer i partnerskabsopbygning og internationalt samarbejde.
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Erfaring eller forståelse for danske og internationale fonde
  • Stærke faciliterings- og workshopdesignkompetencer.
  • Evne til at arbejde selvstændigt, strategisk og tværfagligt.
  • Kompetencer i visuel kommunikation og præsentationsværktøjer (fx PowerPoint, Canva, Figma) er en fordel.
  • Erfaren bruger af Microsofts programpakke.

Vi tilbyder

  • Et attraktivt og udviklende job med stor selvstændighed og afveksling, der giver dig en bred kontaktflade på AAU og med vores samarbejdspartnere.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En spændende og dynamisk rolle i centrum af AAU’s mission-orienterede initiativer.
  • Mulighed for at arbejde med førende forskere, internationale partnere og strategiske interessenter på europæisk og internationalt niveau.
  • Et samarbejdende, ambitiøst og trygt arbejdsmiljø med plads til kreativitet og initiativ.
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for distancearbejde op til to dage om ugen.
  • Og ikke mindst muligheden for at bidrage til projekter med reel samfundsmæssig betydning.

Ansøgning 

Der er ansøgningsfrist d. 23. november og vi forventer at afholde samtaler d. 27. november.

Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.  

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering som AC Fuldmægtig eller som Specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og distancearbejde er muligt efter nærmere aftale.

Arbejdsstedet for fast stilling: I 2026 og 2027 er stillingen placeret på campus København, A.C. Meyers Vænge 15, og fra 2028 på campus Aalborg, Thomas Manns Vej 25, Aalborg Øst.

Arbejdsstedet for barselsvikariat: Aalborg Universitet (AAU), Thomas Manns Vej 25, Aalborg Øst.

Der skal forventes nogen rejseaktivitet både indenlands og udenlands.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Thomas Manns Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1c3cbe46-afe2-473d-8d94-46c202414afd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet