Bliv medledende HR-konsulent hos TECHCOLLEGE og styrk vores organisation i forandring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du HR-konsulent med stærke kompetencer inden for sygefravær og arbejdsmiljø? Har du lyst til at indgå i et spændende udviklingsarbejde og spille en nøglerolle i en organisation i forandring? Hvis du er god til at danne relationer, agere som sparringspartner og facilitere processer på tværs af organisationen, så er dette job måske perfekt for dig.

 

På TECHCOLLEGE får du muligheden for at bidrage til at styrke vores elevers livsmuligheder gennem uddannelse og sikre samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.  Vi er i gang med at udvikle en ny medledende organisationsform, hvor vi i højere grad arbejder formålsdrevet og udvikler nye medledende beslutningsprocesser.

 

Som HR-konsulent får du en central rolle ved at bidrage til at sikre vores HR-drift og samtidig være med til at udvikle vores HR-processer, så de bedst muligt understøtter vores organisatoriske udvikling.

 

I rollen som HR-konsulent vil du således være med til at sikre, at TECHCOLLEGE er en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og fremtidige medarbejdere og ledere. Din og dine kollegaers indsats bliver afgørende for vores succes i denne spændende forandringsproces.

 

Hvad kan du forvente af din rolle og dine arbejdsopgaver?

Som HR-konsulent i afdelingen ”Mennesker og organisation” bliver du en central drivkraft i løsningen af diverse HR- og arbejdsmiljøopgaver samt i udviklingen af TECHCOLLEGE som en formålsdreven organisation og attraktiv arbejdsplads.

 

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Sygefravær, herunder gennemføre sygesamtaler, foretage registreringer og opfølgninger.
  • Rekruttering, herunder planlægge og deltage i rekrutteringsprocesser.
  • Arbejdsmiljø, herunder udvikling af arbejdsmiljøorganisationen, sparring med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, planlægning og gennemførelse af pulsmålinger og arbejdspladsvurderinger (APV) samt facilitere arbejdsmiljøprocesser og temadage for arbejdsmiljøorganisationen.
  • Løbende ad hoc- og driftsopgaver inden for afdelingens ansvarsområder. 

Herudover vil du blive inddraget i udvikling af nye HR-koncepter, herunder rekrutteringsprocesser, onboardingprocesser og medarbejderudviklingssamtaler (MUS), ligesom du skal bidrage aktivt til udviklingen af et stærkt konsulentmiljø i Mennesker og organisation, hvor vi er optaget af refleksion og kollegial læring.

 

Er du vores nye kollega?

Du har en bred HR-faglighed og kan ubesværet bringe forskellige tilgange i spil overfor vores ledere og medarbejdere alt afhængig af situationen.

 

Vi søger en kollega, der:

  • er nysgerrig, analytisk i din tilgang og har en god organisationsforståelse.
  • kan skabe legitimitet omkring dig selv, både i rollen som konsulent og som attraktiv sparringspartner.
  • er en trækkraft i udviklingsprocesser og kan arbejde målorienteret og skabe progression.
  • er erfaren i at facilitere processer og samtaler.
  • evner at kommunikere klart og effektivt både skriftligt og mundtligt, med fokus på at tilpasse budskabet til modtageren.
  • har et stærkt værdisæt og brænder for at udvikle mennesker og kultur.

 

Hvad kan du forvente af os?

Du bliver en del af Mennesker og organisation på TECHCOLLEGE, hvor vi brænder for at styrke vores formålsdrevne og medledende organisation.

 

Ambitionen for afdelingen er at skabe et sammenhængende konsulentmiljø, hvor kompetencer indenfor ledelsesudvikling, teamudvikling, jura, pædagogik og arbejdsmiljø indgår i et dynamisk samspil og tilsammen danner et udviklende konsulentmiljø, med henblik på at udvikle kulturen og kompetencerne i organisationen.

 

I vores uformelle miljø er der højt til loftet og en stærk fælles forpligtelse til at støtte hinanden gennem samarbejde og kollegial læring. Her får du muligheden for at være med til at præge udviklingen af afdelingen sammen med engagerede kollegaer.

 

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. september 2024.

 

Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og efter gældende overenskomst eksempelvis aftale mellem finansministeriet og HK Stat eller overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC).

 

Du vil få kontor på Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, men der må påregnes mødeaktivitet på TECHCOLLEGEs øvrige adresser.

 

Ansøgningsprocessen:

Vi modtager kun ansøgninger via skolens rekrutteringssystem. Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter ved at klikke på linket nederst på siden.

 

Ansøgningsfrist torsdag den 15. august 2024.

 

1. samtalerunde afholdes onsdag d. 21. august, og 2. samtalerunde mandag den 26. august 2024.

 

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan fra den 1. august 2024 rettes til afdelingschef for Mennesker og organisation Rasmus Sandberg Holm på telefon 25 26 63 96 eller mail: raho@techcollege.dk

 

Alle henvendelser behandles fortroligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet