BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Efter 28 år går vores kollega på efterløn, så nu er der chancen for at søge en stilling i Afdelingen for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme.
Vi søger en dygtig kollega til en enten 32 eller 37 timers stilling i vores sekretariat pr. d. 01.11.2024 eller efter nærmere aftale, så ønsker du en hverdag med højt fagligt indhold og ansvar for egne områder, er serviceminded og har et godt humør, er du måske den, vi leder efter.
Afdelingen har i alt 10 sekretærer, og du bliver en del af sekretariatet, hvor de 8 er tilknyttet, heraf 2 med opgaver ind i forskningen. Vi er fælles om skrivning og registrering af ydelser for ambulatoriet samt besvarelse af telefonhenvendelser og håndtering af korrespondancer, indkomne svar og post.
Du vil i samarbejde med kollega være ansvarlig for visitationen af henvisninger. Du vil få et selvstændigt ambulatorium, som du skal indkalde patienterne til. Herudover vedligeholdelse af informationer på vores Personalenettet og hjemmeside.
På lige fod med de andre sekretærer indgår du i afløsningen i ambulatoriet eller på vores Sengeafsnit 9Ø i forbindelse med ferie og fravær.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper, da vi støtter hinanden i den samlet opgaveløsning.
Arbejdstiden er fleksibel i tidsrummet 07.15-16.00 på hverdage, men ændringer af dette, herunder vagter, kan komme på tale. Efter en grundig oplæring i afdelingens opgaver, vil der vil være mulighed for 1 hjemmearbejdsdage om ugen efter nærmere aftale med den ledende lægesekretær.
Erfaring inden for specialet er ikke et krav, vi skal nok lære dig grundigt op. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære noget ny, at du er effektiv, har en positiv tilgang, er stabil og ønsker at bidrage aktivt ind i vores fællesskabet.
3 hurtige om os i sekretariatet i Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme.
- Uformel omgangstone og godt sammenhold
- Engagerede og erfarne kollegaer, der er klar til sparring og kollegial omsorg
- Højt tempo og performance, men altid tid til at hjælpe hinanden
- Uddannet lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator med kendskab til hospitalets IT-systemer, herunder NordEPJ og BookPlan
- Professionel og serviceminded over for patienter såvel som kollegaer og samarbejdspartnere
- Du er en god kollega, der føler medansvar for, at vi alle oplever arbejdsglæde og trives i sekretariatet
Afdelingen for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme:
Afdelingen fungerer som specialafdeling for hele Region Nordjylland, når det gælder behandling og undersøgelse af mave- og tarmsygdomme på højt niveau.
Dette omfatter mavesyrerelaterede tilstande, en række kroniske tarmbetændelsessygdomme, tilstande med diarré og mavesmerter samt sygdomme i lever- og galdeveje, herunder bl.a. leverbetændelse betinget af virus, skrumpelever, leversvigt samt tilstand efter levertransplantation.
Desuden en højt specialiseret funktion i udredning, behandling og opfølgning af patienter med korttarmssyndrom eller tarmsvigt i Center for Ernæring og Tarmsvigt samt et Center for Bugspytkirtelsygdomme, som er et ekspertcenter, der diagnosticerer og behandler patienter med sygdomme i bugspytkirtlen.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær Malene Frendrup Sörensen på tlf. 61 39 76 99 eller på mail m.frendrup@rn.dk.
Ansøgningsfrist: 23.10.2024.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132033