Bliv kreditorbogholder hos Uggerly Installation i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 400 medarbejdere fordelt på følgende afdelinger; Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg, Ringsted og Glostrup. Uggerly Installation har gennem flere år opbygget ekspertise i at udføre alle former for el- og VVS-installationer. Alt fra en sikring der skal skiftes, eller en vandhane der drypper, til komplette el- og vvs-installationer i store byggerier. Virksomheden indgår også i et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor Uggerly Installation står for el- og VVS-opgaverne i en stor del af Danmark.

Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem mange års erfaring i branchen og virksomhedens faglige ekspertise sikres effektive og gode løsninger samt tryghed for kunderne. Virksomheden har som vision at være den effektive forbindelse inden for el og VVS i Danmark, og der stræbes derfor efter altid at udføre kvalitetshåndværk og yde god service. Fokus er på at fejlforebygge frem for at fejlrette.

Til at sikre en række af virksomhedens regnskabsprocesser søges nu en dygtig Kreditorbogholder   

Brænder du for at etablere stærke og veldrevne regnskabsprocesser i et kreditorbogholderi, og vil du bidrage til styrkelsen af en højteknologisk regnskabsafdeling i en udviklingsorienteret og velkonsolideret vækstvirksomhed? Som kreditorbogholder hos Uggerly Installation får du en ansvarsfuld rolle, hvor du bliver et vigtigt led i den daglige drift og den forestående optimeringsrejse. Du kommer desuden til at indgå i en organisation båret af ambitiøse og passionerede medarbejdere, ligesom du vil opleve en arbejdskultur kendetegnet af et stort fokus på intern sparring, socialt sammenhold og professionalisme. Her vil du få en hverdag med alsidige arbejdsopgaver i et spændende og lærerigt miljø med gode faglige udviklingsmuligheder.

Du bliver en del af et ungt og samarbejdsorienteret team, hvor du med reference til økonomi-/regnskabschef bliver ansvarlig for håndteringen af diverse regnskabsopgaver i afdelingen. Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver er bl.a. følgende:

  • Ansvarlig for håndtering af diverse regnskabsopgaver, herunder varetagelse af bank, kreditorbogholderi
  • Betaling af virksomhedens kreditorer
  • Håndtering og bogføring af fakturaer
  • Herunder behandling af indkomne leverandørfakturaer
    • Fokus på automatiseringer
  • Varetagelse af forskellige opgaver i forbindelse med månedslukning
  • Bidrage til en hensigtsmæssig udvikling af arbejdsgangene i afdelingen
  • Behandlingen af indkomne bilag i Document Capture og Business Central
  • Lærlingeansvarlig

For at få succes i jobbet har du formentlig en uddannelsesbaggrund inden for regnskab, ligesom du har erfaring med arbejdsopgaverne knyttet til et kreditorbogholderi. Du har flair og stor interesse for IT. I forlængelse heraf er det en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i Business Central og Document Capture, mens det forventes, at du behersker dansk i skrift og tale på højt niveau.       

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og har en særlig forståelse for sammenhængen mellem den daglige opgaveløsning og IT-processerne knyttet hertil fra kreditormodul til såvel finans- og sagsmodul samt øvrige relaterede områder i et bogholderi. Du tilgår dit virke med en indsigt, som giver dig et skarpt øje for udviklingsmuligheder. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket i et stort kreditorbogholderi samtidig med, at du formår at udvikle og forbedre et digitalt bogføringssystem med automatisk håndtering af elektroniske fakturaer med fokus på datadisciplin fra vugge til grav.

Du trives i en hverdag med et stort selvstændigt ansvar, og du brænder for at levere en kvalitetssikker indsats. Du er desuden kendetegnet ved dine stærke analytiske færdigheder, og du vægter den interne sparring med dine kollegaer højt. Dertil er du ligetil og omgængelig, og du sætter en ære i at bidrage positivt til arbejdskulturen i afdelingen.    

Er du den nye kreditorbogholder til Uggerly Installation? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, John Chalmers Tveit på +45 20 77 43 33. 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook