Bliv kontorelev i AUs HR-afdeling og kickstart din karriere inden for administration

dato

Synes du, det er fedt at have styr på sagerne? Er du god til at bevare overblikket og ikke mindst en haj til at sætte dig ind i nye systemer? Så er det dig, vi mangler!

På Aalborg Universitet søger vi nye kontorelever, der har lyst til at blive en del af vores administrative teams. Uddannelsesforløbet starter den 15. august 2026. 

Vi tilbyder et udviklende og alsidigt uddannelsesforløb, hvor du hjælper til med mange af universitetets kerneopgaver.

Hos os er uddannelse vigtig. Det er vores stolte opgave at uddanne og dygtiggøre studerende og elever, og vi sætter stort fokus på et stærkt fagligt og socialt miljø. Derfor sørger vi for et godt læringsmiljø med mange udviklingsmuligheder under hele dit uddannelsesforløb. Du får tilknyttet en elevvejleder som er med til at sikre dette gennem kyndig vejledning.

Vi tilbyder et kreativt, innovativt miljø med mange gode kolleger og ikke mindst gode muligheder for ansættelse efterfølgende.

AAU som arbejdsplads

Aalborg Universitet er Nordjyllands største uddannelsesinstitution. Hvert år uddanner vi flere tusinde dygtige studerende, vi forsker i nogle af verdens største problemstillinger og vi har et stærkt samarbejde med erhvervslivet - både nationalt og internationalt.

I din elevtid sikrer vi, at du får et godt indblik i universitetet som helhed og får opgaver, der understøtter hele organisationen. Dine arbejdsopgaver vil variere, men sikkert er det, at du vil blive introduceret til forskellige arbejdsområder- og opgaver i løbet af din ansættelsesperiode.

I din uddannelse vil der indgå 15 ugers skoleophold, hvoraf 1-2 uger bruges til at skrive fagprøve samt studietur til Bruxelles og København. Under dine skoleophold tilbydes du forskellige valgfag, som du kan tilpasse ift. dine arbejdsopgaver eller hvad du fagligt finder interessant. Dette aftales i samarbejde med din elevvejleder.

Hvad tilbyder vi dig som elev I HR-afdelingen

Hvad end du interesserer dig for, er der garanti for, at dit indblik i den administrative verdens mange finesser bliver styrket. Opgaverne vil variere i de forskellige teams, men alle er centreret omkring det administrative arbejde. Her får du en alsidig hverdag med spændende opgaver, der gør dig til en vigtig spiller på holdet.

I HR-afdelingen er vi 55 engagerede medarbejdere fordelt i 6 faglige teams; HR Jura, HR Digitalisering, HR Supportteam, HR Partnerteam, International Staff Unit (ISU), HR Trivsel og Udvikling (T&U) samt en stabsfunktion. Din base bliver i HR-Supportteamet, hvor du får en hverdag med spændende opgaver og masser af læring.

HR-Supportteamet hjælper hele universitetet med HR- og lønopgaver, og du får indblik i mange forskellige processer. Vi sørger for, at tingene kører, og at medarbejdere, institutter og afdelinger på AAU får den hjælp, de har brug for.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Rekruttering og sikre fremdrift i samspil med samarbejdspartner
  • Ansættelser og fratrædelser
  • Ændringer i ansættelsesforhold
  • Vejledning og sparring til samarbejdspartnere i relevante HR-processer og værktøjer
  • Mødeplanlægning- og afvikling
  • Optimering af arbejdsgange og processer

En stor del af opgaverne løser du selvstændigt samtidig med, at vi har stort fokus på vores samspil på tværs i HR. Du bliver i din elevtid introduceret til alle 6 teams og vil også få opgaver indenfor flere områder, som sikrer, at din erfaring indenfor HR bliver bred og varieret.

I løsningen af vores opgaver går vi et ekstra skridt for at levere den gode service til vores samarbejdspartnere. Vi arbejder med respekt for hinandens forskelligheder, og vi lægger stor vægt på den enkeltes trivsel og arbejdsglæde.

Vi lover, at du får en hverdag, hvor du lærer nyt, får ansvar og bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til både faglig udvikling, socialt samvær og godt humør.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling. Vi sætter rammerne og tilbyder et spændende miljø – du skaber udviklingen.
Kommunikation er en stor del af jobbet, og det er derfor væsentligt, at du kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale.
Eftersom Aalborg Universitet er en international organisation, vil du også opleve, at du skal kunne formulere dig på engelsk. 

Som arbejdsplads vægter vi et godt arbejdsmiljø meget højt, og vi søger derfor en medspiller til holdet, der generelt er glad og imødekommende. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde sammen med andre, da tværgående opgaveløsning er en del af hverdagen.
To dage er ikke ens. Nysgerrighed og mod på stor varians er en fordel for dig i din tilgang til det at arbejde hos os. 

Uddannelseskrav

For at komme i betragtning til stillingen som elev skal du have bestået følgende:

  • HG2 (kontorlinjen) eller
  • EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
  • HHX fra Handelsgymnasiet eller
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen

Er du 25 år eller derover og har startet grundforløbet efter 1. august 2015, skal du medsende en uddannelsesplan. Du kan rekvirere denne plan ved at rette henvendelse til den lokale handelsskole.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
  • CV 
  • Eksamensbevis 
  • Evt. relevante bilag 

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Ansættelsesprocessen forventes afsluttet i uge 13.

Arbejdsstedet er Aalborg Øst.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8fa4700d-4960-4e40-902a-c6fb5fd02888

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet