Bliv informationssikkerhedsspecialist i en dynamisk og kompleks organisation i Region Nordjylland

dato

Har du lyst til at arbejde med informationssikkerhed i en stor, kompleks organisation – og samtidig være en del af et ambitiøst team med højt humør og stor faglighed? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Vi søger flere nye kollegaer, der vil være med til at arbejde med informationssikkerhed på tværs af hele regionen.

Som kollega har du mulighed for at blive en vigtig aktør i flere af vores centrale opgavefelter, herunder særligt inden for:

  • Leverandørstyring – Bistå med vurdering og opfølgning på regionens mange leverandører og sikre at de lever op til fx NIS2-krav i udbud og kontrakter
  • Risikostyring – Facilitere risikovurderinger på tværs af systemer, processer og leverandører. Rådgive systemejere om risici og mulige foranstaltninger
  • GDPR – Bidrage til regionens brede vifte af GDPR-opgaver indenfor både brudhåndtering, indsigtsanmodninger, besvarelse af spørgsmål, mm.
  • Awareness – bidrage til at øge medarbejdernes viden, forståelse og adfærd om sikkerhed, så organisationen udvikler en stærk sikkerhedsbevidst kultur. Både awareness til hele organisationen og til målrettet grupper
  • AI – bidrage til Regionens Compliancearbejde med AI, samt rådgive og vurdere konkrete løsning og problemstilling.
Vi forestiller os ikke, at du har viden og kompetencer inden for alle ovenstående emner, men gerne to til tre af disse. Det kan fx være at dine interesser og kompetencer ligger indenfor Risiko- og leverandørstyring eller GDPR, AI og awareness eller en anden kombination.

Du bedes derfor fremhæve i din ansøgning, hvilke temaer du er særligt interesseret i at arbejde med.

Din profil:

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med et eller flere af de nævnte områder og har lyst til at gøre en forskel på en spændende arbejdsplads, hvor informationssikkerhed gør en reel forskel
  • Har en relevant uddannelse
  • Trives med at tale med mange forskellige mennesker og kan skabe gode samarbejdsrelationer
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og bevare overblikket, når opgaverne varierer
  • Kan navigere i krydsfeltet mellem risiko, lovgivning, standarder og tekniske krav – og trives med at finde løsninger, der tilgodeser forskellige hensyn.
Hvis du har erfaring med ISO 27000-serien, CIS Controls, NIS2, GDPR og anden relevant lovgivning og supplerende standarder, er det en fordel.

Hvorfor vælge os?

  • Du får mulighed for at præge en sikkerhedsfunktion i vækst og udvikling
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt miljø
  • Du får spændende opgaver tæt på forretningen
  • Du får mulighed for kompetenceudvikling og certificeringer
Om teamet:

Du bliver en del af et spændende team i Digitalisering og IT, med ansvar for Informationssikkerhed på tværs af hele regionen. Teamet er ambitiøst og kendetegnet ved godt humør, høj faglighed og en uformel, samarbejdende tone.

Teamets opgaver handler grundlæggende om at understøtte, at regionens IT-systemer er sikre og efterlever gældende krav og standarder. Dine kollegaer arbejder bl.a. med rammerne for sikker drift og compliance på tværs af organisationen – herunder håndtering af leverandørforhold og databehandleraftaler, besvarelse af sikkerhedsfaglige henvendelser, understøttelse af risikovurderinger, udarbejdelse af sikkerhedspolitikker og -retningslinjer, awareness-aktiviteter samt håndtering af NIS2-hændelser og GDPR-brud.

Om Digitalisering og IT:

Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med ca. 300 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.

Ansættelsesforhold:

Arbejdstiden er 37 timer pr. Uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere mfl. indgået med Dansk Metal

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer



Yderligere oplysninger:

Ansøgningsfristen er d. 01.09.2026

Vi forventer der afholdes samtaler d. 07.09.2026

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Vicekontorchef Jane Bak på mail: jane.bak@rn.dk eller tlf. +45 23 28 39 78 efter 10. august.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland - Digitalisering og IT, Hadsundvej 190, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bad92b70-8dc6-4164-80b0-f2fbb8016f48

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet