Bliv en del af BOBOs kundeserviceteam og skab fantastiske kundeoplevelser med AI-værktøjer

dato

Kundeservicemedarbejder søges


Hvem er Boboonline.dk

Hos BOBO forhandler vi mere end 25.000 varenumre inden for møbler og større boligtilbehør fra spændende danske og europæiske brands samt vores egne brands. Vi er 100% webshopbaseret og vil være det bedste sted at købe møbler på nettet.


Vi er i dag til stede i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne og Tyskland. Vores kundeservice foregår primært på dansk og engelsk.


Det er en stor beslutning at købe møbler online. Derfor skal vi give kunderne den bedste, mest personlige og mest trygge service - både før, under og efter købet.


Vi bruger i stigende grad AI og automatisering som en naturlig del af hverdagen. Det gør ikke kundeservice mindre personlig - tværtimod giver det os bedre mulighed for at svare hurtigere, arbejde mere struktureret og bruge mere tid på de situationer, hvor kunden virkelig har brug for os.


Om jobbet
Hos BOBO er du ikke bare en supportmedarbejder, der gemmer sig bag en hovedmail. Du er kundens kontaktperson, og det er op til dig at give den enkelte kunde den bedst mulige oplevelse.


Rollen handler både om at hjælpe kunderne direkte og om at være med til at udvikle den måde, vi arbejder på. 


Vi forventer, at du kan bruge AI som et værktøj i hverdagen, og at du tænker som en redaktør. Du kvalitetssikrer, tilpasser og forbedrer svar, arbejdsgange og processer, så vores service hele tiden bliver bedre.


De daglige opgaver består bl.a. af:
•    Besvare kundehenvendelser på mail, chat, telefon og sociale medier.
•    Give leveringsinfo til kunder og følge op på leveringer.
•    Rådgive kunder om produkter og hjælpe dem med at finde den rigtige løsning i vores sortiment.
•    Behandle reklamationer og reklamationssager med kunder, leverandører og transportører
•    Følge op på Trustpilot-anmeldelser og bruge feedback aktivt til at forbedre kundeoplevelsen.
•    Løse diverse administrative opgaver ifm. Kundeservice
•    Bruge vores interne AI-værktøjer til at arbejde smartere - fx til udkast, struktur, overblik, oversættelser og procesforbedringer.
•    Kvalitetssikre og redigere AI-genererede svar, så de passer til BOBOs tone, kundens situation og de faktiske oplysninger.
•    Bidrage til at optimere skabeloner, arbejdsgange og interne processer, så teamet kan levere endnu bedre service.


Du passer ind i jobbet hvis du:
•    Elsker at tale med kunder og løse problemer.
•    Kan vende en utilfreds kunde til en glad og loyal kunde.
•    Trives med, at tingene går hurtigt, og kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften.
•    Er nysgerrig på AI, automatisering og nye systemer - og har lyst til at være med til at gøre dem bedre.
•    Forstår, at AI er et værktøj, og at kvalitet, empati og sund fornuft stadig skal komme fra mennesket.
•    Er grundig, kritisk og god til at redigere tekster, så svarene bliver korrekte, personlige og hjælpsomme.
•    Ikke er bange for at ringe og diskutere med en leverandør på både dansk og engelsk.
•    Er effektiv og har stærke computerfærdigheder.
•    Har ja-hatten på og en “det finder vi ud af”-mentalitet.
•    Kan se dig selv arbejde med kundeservice i mange år frem.


Erfaring med kundeservice er et plus. Erfaring med AI-værktøjer er også et plus, men det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og har lyst til at være med til at udvikle måden, vi arbejder på.


Vi tilbyder
•    En dynamisk arbejdsplads med højt til loftet og plads til selvstændighed.
•    Dygtige og gode kollegaer i et stærkt team.
•    En hverdag, hvor vi løbende optimerer systemer, AI-værktøjer og processer for at arbejde smartere og give kunderne en bedre oplevelse.
•    Arbejdstid 8-16 mandag-torsdag og 8-15.30 fredag.
•    Fri kaffe, te og kakao.
•    Møbler til rigtig gode medarbejderpriser.
•    Tiltrædelse hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning på christian@boboonline.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BOBO ApS, Kjellerupsgade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5fc2fe7c-8fdd-485c-a22b-fdd7b5f4d80e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler