BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og engageret IT-indkøbskonsulent til vores team. Som IT-indkøbskonsulent vil du spille en central rolle i Aalborg Kommunes IT indkøbsprocesser. Du vil rådgive om anskaffelser af IT-systemer, koordinere indkøbsaktiviteter og sikre, at vi har opdaterede fælles IT-anskaffelses processer.
Om os
Aalborg Kommune er forvaltningsopdelt og hovedparten af IT-kontrakter og IT-leverancer modtages i vores forvaltninger. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med nogle af Danmarks bedste IT-arkitekter, teknikere, IT-forhandlere, GDPR-jurister, drift-supportere m.v. Dit netværk internt i kommunen vil hurtigt blive bredt, og det er gennem dette meget professionelle netværk du løser dine opgaver, samt sikrer at vi når den fælles målsætning om en optimering på IT-området.
Leverandørmæssigt arbejder Aalborg Kommune sammen med stort set alle væsentlige IT- leverandører i Danmark og du vil over tid få mulighed for at prøve kræfter med disse. Vores hverdag er både spændende og udfordrende, og du får som ny kollega hos os en helt unik mulighed for at arbejde på et område, der aldrig står stille, i et samarbejde med meget professionelle og dedikerede kollegaer.
Stillingen som IT-indkøbskonsulent placeres i AK Indkøb, som organisatorisk er placeret i Økonomi og Erhverv. Afdelingen består bl.a. af udbudskonsulenter og udbudsjurister, der med energi, humor og høj faglighed brænder for udbud og indkøb.
Om jobbet
De primære opgaver består i:
- Udførende rolle og sparringspartner ifm. anskaffelser af IT-systemer
- Rådgivning af ledere og medarbejdere ifm. tilrettelæggelse af indkøb af IT-systemer.
- Deltagelse i udbudsprocesser, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og kravspecifikation i samarbejde med afdelingens udbudsjurister.
- Skabe overblik over relevante SKI-aftaler og varetage opgaver ifm. indkøb f.eks. ved direkte tildeling, miniudbud eller dynamisk indkøbssystem.
- Sikre at indkøbene koordineres og samles hvor muligt, så stordriftsfordele opnås og der ikke købes dobbelt.
- Beskrivelse og opdatering af fælles ikke-funktionelle krav i samarbejde med vores specialister f.eks. sikkerhed, arkitektur og infrastruktur.
- Tæt samarbejde med decentrale IT-indkøbere og tæt tilknytning til central IT-gruppe.
- Sparring og deltagelse ifm. IT- arkitekturscreeninger.
- Definere og implementere processer
- Optimering af tværgående processer for IT-anskaffelser, fra start til slut.
- Arbejde for at sikre, at kommunens IT-anskaffelser følger ensartede procedurer og standarder.
- Du vil identificere og implementere løbende forbedringer i de fælles processer.
- Opsamle og forankre ”best-practice” på IT-anskaffelses området.
Du vil derudover blive tildelt en central og koordinerende rolle, hvor du vil samarbejde med forskellige afdelinger, bl.a. facilitere videndeling og medvirke til at interne samarbejdspartnere er opdaterede indenfor relevante områder, f.eks. ved nye IT-rammeaftaler, SKI-aftaler o.l.
Om dig
Vi forventer, at du har:
- Erfaring med IT-anskaffelser, inkl. system-anskaffelser fra privat eller offentlig organisation.
- Relevant baggrund inden for IT-området.
- Kendskab til it-kontrakter, markedets IT-standardkontrakter og SKI-aftaler indenfor IT-området.
- Forståelse af offentlige udbudsprocesser og lovgivning inden for IT-anskaffelser.
- Veludviklet forhandlingsteknik.
- Analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaver.
- Kommunikativ og samarbejdsorienteret, for at sikre forankring i organisationen.
Vi tilbyder:
- Stor selvstændighed og variation i opgaverne.
- Et godt fagligt miljø med mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af dine arbejdsopgaver.
- En travl og alsidig arbejdsdag fuld af udfordringer i en åben organisation, hvor videndeling er en naturlig ting og hvor vi supplerer hinanden godt i et fælles samarbejde.
- Et spændende job i en afdeling med godt samarbejde og fællesskab, samt et positivt og uhøjtideligt socialt miljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter den gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere:
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Henvendelse kan rettes til Indkøbschef Jan V. Nielsen på tlf. 2520 4574 og mail jan.v@aalborg.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist er d. 2. september 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 9. september. Evt. 2. samtale d. 18. september.
Der er tale om en fast stilling på fuldtid. Tiltrædelse d. 1. november, hvis muligt. Arbejdssted: Rantzausgade 4, 2 sal 9000 Aalborg.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Rantzausgade 4, 2.sal, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097727