BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vivabolig søger en ejendomsfunktionær til Team 2
Efter mange års ansættelse ønsker en af vores ejendomsfunktionærer at gå på pension. Vi søger derfor en dygtig og engageret ejendomsfunktionær, der er en ægte holdspiller, til at blive en del af vores team.
Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, er løsningsorienteret og brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø, så er du måske den rette til stillingen.
Vivaboligs Team 2 har kontor i Vejgaard og servicerer vores afdelinger i dette område. Nærmere bestemt har vi en blanding af boliger i etagebyggeri og rækkehuse beliggende i Rughaven, Hørhaven, Odinsgade, Bygholmen, Havrevangen, Lundsgårdsgade, Heimdalsgade og Jyttevej.
Om jobbet
Som ejendomsfunktionær vil du få medansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af vores ejendomme og udenomsarealer. Dine opgaver vil blandt andet indeholde:
- Service til beboere og håndtering af praktiske forespørgsler
- Løbende vedligeholdelse af bygninger og udendørs arealer
- Pleje af fællesområder
- Vinterbekæmpelse
- Mindre reparationer og håndværksmæssige opgaver
- Klargøring af boliger til indflytning
- Overvågning af tekniske installationer
- Affaldshåndtering
- Kontakt til leverandører
Om dig
Vi leder efter en ejendomsfunktionær der har:
- Erfaring med ejendomsdrift og tekniske installationer
- Relevant uddannelse
- Gode kommunikationsevner og kan skabe positive relationer til beboere og kolleger
- Ansvarsfølelse, loyalitet og evnen til at arbejde selvstændigt, men også trives i et team
- En praktisk tilgang til problemløsning
- Teamånd og en positiv indstilling til at hjælpe andre
- Kørekort til bil
- Kendskab til IT
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsdag med varierende opgaver
- En god og tryg arbejdsplads med engagerede kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Frihed med ansvar
- En boligorganisation, der har meget fokus på udvikling og som altid er åben for nye idéer
- Konkurrencedygtig løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst mellem ESL og BL
- En velfungerende personaleforening
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og har de rette kvalifikationer så send din ansøgning og CV til os snarest muligt.
Ønsker du at besøge os inden du sender din ansøgning, så er du velkommen til at ringe og aftale et tidspunkt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vivabolig er en almen boligorganisation, der opfører, renoverer og administrerer alment boligbyggeri, primært i og omkring Aalborg. Vi er cirka 95 medarbejdere fordelt i administrationen i Kayerødsgade, driften og rengøringen rundt i boligområderne. Vivabolig tilbyder en bred vifte af boliger fra tæt/lavt byggeri, en- og tofamiliehuse og rækkehuse til murstensetagebyggerier. Vi har cirka 4.300 boliglejemål og er dermed en af de største boligorganisationer i Nordjylland. Boligtyperne er fordelt på familieboliger, ældre- og plejeboliger samt ungdomsboliger i 27 boligafdelinger, størstedelen i Aalborg, men også i Vodskov, Vadum, Brovst, Visse, Nøvling, Skørping, Støvring og Klarup.
Læs mere om os på www.vivabolig.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Team 2, Rughaven, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125313