Bliv divisionschef for energi hos Nordværk Affaldsenergi: Strategisk ledelse og CO₂-fangst

dato

Nordværk Affaldsenergi har store ambitioner for fremtidens affaldsenergianlæg. Klima, CO₂ fangst og kapacitetstilpasning står øverst på dagsordenen.

Vil du være med til at sætte de strategiske mål for Nordværk Affaldsenergi A/S? Har du lyst til at indgå aktivt i et tværgående og strategisk ledelsesfællesskab og samtidig etablere dig i det nationale samarbejde inden for fagområdet? Så er du måske Nordværks kommende divisionschef for Energi.


Strategisk udvikling og drift af energiområdet

Som divisionschef for Energi refererer du til Nordværks adm. direktør og indgår i direktionen.

Divisionschefen har den overordnede ledelse og det strategiske og driftsmæssige ansvar for Division for Energi, som omfatter to energianlæg i henholdsvis Aalborg og Hjørring samt en projektafdeling. Divisionschefen sikrer, at divisionen leverer stabil og bæredygtig energiproduktion, udvikler fremtidens løsninger og understøtter virksomhedens samlede strategi. Rollen binder drift og udvikling sammen og skaber retning, prioritering og samarbejde i hele divisionen.

Den kommende divisionschef skal fastholde fokus på et solidt kommercielt, økonomisk, teknisk og driftsmæssigt fundament samt have et samlet organisatorisk og visionært overblik. Divisionschefen skal have en aktiv og engageret ledelsesstil, der skaber positive samarbejdsrelationer til virksomhedens eksterne og interne interessenter.

Hovedansvar:

  • Sætte strategisk retning for divisionen og sikre eksekvering
  • Balancere drift, økonomi, udvikling og investeringer
  • Sikre høj driftssikkerhed og miljømæssig compliance
  • Drive større strategiske initiativer, herunder CO₂-fangst, fremtidig kapacitet og teknologiske muligheder
  • Sikre tværgående samarbejde og effektiv udnyttelse af ressourcer i divisionens enheder og afdelinger
  • Udvikle, motivere og lede divisionens ledere og ledergruppe
  • Bidrage til virksomhedens samlede strategiske udvikling og prioriteter
  • Sikre dialog, rapportering og koordinering med myndigheder, samarbejdspartnere og interne interessenter
Opgaver og funktioner:

  • Udarbejde og følge op på strategi, handlingsplaner og budget for divisionen
  • Godkende udviklingsprojekter, investeringsoplæg og større driftsaktiviteter
  • Være øverste ansvarlige for energiproduktion, økonomi og miljøresultater
  • Drive arbejdet med fremtidig forbrændingskapacitet og grøn omstilling, herunder CO₂-fangst
  • Sikre en stærk ledelseskultur og trivsel i divisionen
  • Repræsentere divisionen i interne og eksterne fora i energisektoren

Strategiske kompetencer og ledelse er nøglen til din succes

Den rette kandidat til stillingen har kendskab til Energi-, Affalds- eller Forsyningssektoren. Kandidaten har stor erfaring med at lede store komplekse tekniske installationer eller tekniske fagområder.

Som kandidat til stillingen har du en solid videregående teknisk uddannelse på kandidatniveau, gerne kombineret med en relevant kommerciel og ledelsesmæssig baggrund, herunder erfaring med et økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar.

Du er en nærværende og indlevende kommunikator, der formår at skabe følgeskab. Du har erfaring med udadvendte og repræsentative opgaver samt med at skabe resultater. Du evner at have fokus på flere bundlinjer og hjælpe med gennemførelsen af de store og spændende projekter Nordværk har.

Den rette kandidat har desuden:

  • Evnen til at lede en hel værdikæde
  • Erfaring med styring og regulering af tekniske processer
  • Erfaring på direktionsniveau og samarbejde med en bestyrelse
Ledelseskompetencer:

  • Modet og evnen til at tage ledelsesrummet
  • Evnen til at lede prioriteter på tværs af divisioner
  • Evnen til at overskue kompliceret stof og komplekse dynamikker
  • Erfaring med at samarbejde med interessenter og med politisk styring
  • Evner forandringsledelse og designe og lede udviklingsprocesser
  • Gode samarbejds- og relationskompetencer
  • Solid erfaring med organisations- og strategiudvikling
  • Stor eksekveringskraft
På det personlige plan har du en tillidsskabende og troværdig tilgang i mødet med andre mennesker og møder omgivelserne med empati, imødekommenhed og positiv energi. Du har en tydelig interesse for fællesskabet og evner naturligt at tænke analytisk og helhedsorienteret på et højt abstraktionsniveau. Samtidig er du ambitiøs, nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle dig selv og dit arbejde.


Dynamisk organisation med stor mulighed for at præge udviklingen

Her får du et job i en virksomhed, hvor du vil erfare, at det aldrig bliver kedeligt at arbejde med affald og energi. Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse, og du får en central rolle i at tydeliggøre Nordværk som en af landets bedste inden for området.

Nordværk leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med et stærkt fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer at deltage aktivt i lokale løsninger, og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden.

Nordværk er en arbejdsplads med markante grønne og bæredygtige ambitioner, hvor du får mulighed for faglig udvikling og en karriere, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og ambitioner. Hos Nordværk arbejder vi ud fra ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed.


Øvrige oplysninger

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende opgave- og profilbeskrivelse lige her.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2026. Første samtalerunde afholdes den 12. februar 2026 og anden samtalerunde den 19. februar 2026.

Tiltrædelse er den 1. april 2026.

Yderligere oplysninger kan fås ved fortrolig henvendelse til Torben Abildgaard, Managing Partner i Curia på telefon 40 61 70 22. Her kan du også rekvirere uddybende materiale. Det er også muligt at kontakte adm. direktør Thomas Lyngholm, tlf. 20 86 21 23. Alternativt via direktionsassistent Mette Faigh på telefon 50 99 41 00

Løn efter kvalifikationer forhandles efter aftale om aflønning af chefer (30.01).

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Nordværk I/S

Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Troensevej , 9220 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/416b467f-b73f-4fb5-8055-d38899d34191

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet