Bliv del af Ankestyrelsen som HR-generalist og tag del i spændende HR-opgaver!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan udsigten til en alsidig pallette af HR-opgaver få dig ud af sengen hver morgen? Og må kompetenceudvikling, rekruttering og arbejdsmiljø godt fylde en god del af din hverdag?

Som HR-generalist i Ankestyrelsen får du ansvar for drift og udvikling af vores kompetenceudviklingsaktiviteter for medarbejdere, herunder planlægning og koordinering af vores interne kursusaktiviteter. Du bliver også medansvarlig for styrelsens arbejdsmiljøarbejde sammen med styrelsens arbejdsmiljøformand og vores arbejdsmiljøudvalg. Rekrutteringsopgaver vil også udgøre en vigtig del af din opgaveportefølje, sammen med det tilhørende arbejde med branding af styrelsen som arbejdsplads. Du vil løbende skulle udarbejde notater og strategiske beslutningsoplæg og stå for den interne kommunikation til ledere og medarbejdere om dine arbejdsområder.

Kort om HR i Ankestyrelsen

HR bistår direktionen med at skabe de rette personalepolitiske rammer i styrelsen og sørger for sikker drift og udvikling af personaleområdet i Ankestyrelsen. Vi giver sparring til styrelsens chefer om god personaleledelse, understøtter årligt tilbagevendende HR-processer som fx MUS, LUS, rekrutteringer og lønforhandlinger, og sikrer, at de personaleadministrative processer gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Vi vægter tæt samarbejde og dialog med fagkontorerne højt, så vi i fællesskab finder de bedste løsninger, der matcher organisationens behov. Vi er en gruppe på 13 erfarne og ambitiøse kolleger, som har fokus på høj faglighed og godt samarbejde, og ikke mindst på at bidrage til at styrelsen når sine mål og er en god og attraktiv arbejdsplads.

HR-konsulenten profil og kompetencer

Ankestyrelsens generelle rammer for og forventninger til medarbejdere er beskrevet i vores kompetencegrundlag, som du kan finde på vores hjemmeside:

Som vores nye kollega har vi desuden særligt brug for, at du:

  • har flair for større, komplekse koordineringsopgaver med mange interessenter og skarpe deadlines
  • er en god formidler med en skarp pen, så du kan skrive referater, notater og beslutningsoplæg klart og forståeligt
  • trives godt med både de tilbagevendende driftsopgaver, som du kender og mestrer, og udviklingsopgaver, hvor du skal begynde på blankt papir
  • har et godt strukturgen og selvstændighed i opgaveløsningen, og du evner at skære opgaver og sager skarpt til
  • trives med en omskiftelig hverdag og kan prioritere din tid rigtigt mellem dag-til-dag-opgaver og længerevarende processer og projekter.
  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse, relevant erfaring for opgaverne i stillingen og gode forudsætninger for hurtigt at komme ind i regler og rammer for HR og arbejdsmiljø på det offentlige område.
Ankestyrelsen og HR har medarbejdere i både Aalborg og København, og du skal forvente rejseaktivitet i mindre omfang mellem de to lokationer.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte HR-chef, Ulla Salling Petersen, på 61 89 72 22 / uspe@ast.dk eller souschef i HR, Tiina Lind, på 61 89 74 87 / lind@ast.dk. Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores strategi og sagsområder på www.ast.dk.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i HR vil din arbejdsplads være på Nytorv i Aalborg. Der vil dog også ind i mellem være møder og opgaver, der skal løses på vores lokation i København.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Vi vil bede dig om en straffeattest, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.

Forventet tiltrædelse er 1. november 2024.

Vil du være vores nye kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest den 10. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 37.

Du skal søge stillingen via linket her i opslaget.



Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ankestyrelsen Aalborg, Nytorv , 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102206

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet