Bliv Ambercon’s nye kvalitetskontrollant!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kvalitetsbevidst ud til dine fingerspidser og ønsker du en fagligt ”nørdet” stilling hos Danmarks førende elementproducent? Så send din ansøgning allerede i dag!

Temp-Team søger på vegne af Ambercon (A/S) en kvalitetskontrollant til deres produkt- og kvalitetskontrol, der har til opgave at sikre kvalitet og ensartethed gennem hele produktionsprocessen.

Ambercon er stolt underleverandør til byggebranchen og fra fabrikkerne i Støvring, leverer Ambercon komplette og bæredygtige elementløsninger til udvalgte kunder i hele Skandinavien. Ambercon omsætter årligt for et større trecifret millionbeløb.

Stort fokus på bæredygtighed i drift og slutprodukt
Projekter, der holder – det er, hvad Ambercon forstår ved bæredygtigt byggeri. Der skabes elementer, som kan stå distancen – ikke bare på kvaliteten, men også arkitektonisk og funktionelt. Derudover er det vigtigt, at økonomien også holder, og at byggeriet er bæredygtigt i forhold til miljøet. Og netop af hensyn til miljøet, har et ekstraordinært fokus på indretning gjort, at Ambercon bl.a. kan genanvende overskydende vand i produktionen. Man sender spildmaterialer, som isolering og tegl til genfremstilling.

Med lanceringen af Ambercon EnvironMent, som er baseret på den nye cementtype FutureCem, har man på kort tid formået at reducere sit CO2-aftryk med 30 procent.

Et byggeri skal fungere i længden, og elementerne skal indgå som en integreret del af helheden. Dét er tanken.

Ambercon er certificeret efter alle kunstens regler, og kan med markedets mest moderne produktionsfaciliteter, levere elementer af en unik og ensartet kvalitet. Kapaciteten og stor alsidighed i hele produktionen giver meget høj fleksibilitet og effektivitet, og begge dele er med til at sikre den rigtige økonomi for kunde og bygherre.

Ambercon præsenterer sin fabrik og sit banebrydende koncept fra sin bedste side i den lille video herunder.

Dine arbejdsopgaver som kvalitetskontrollant
Vi leder efter en ny, fagligt stærk hands-on profil, der skal udfylde følgende primære ansvarsområder og opgaver på fabrikken:

  • Gennemføring af godkendelsesproces fra A-Z af færdige elementer før de frigives
  • Kontrol af færdige elementer, hærdningsforhold og kontrolmål (produktcertificering)
  • Du skal sikre dokumentation og afgiverapporter i forbindelse med elementkontrol
  • Ad-hoc – fx prøvetagning på færdigbeton i laboratorium, betontrykprøver, kalibrering af blandeanlæg mfl.
  • Proceskontrol-backup ved fravær i hallen af proceskontrollanter


Der er ikke bare tale om en flad væg - det er de sidste 10 % der tæller
Som kvalitetskontrollant er din primære opgave at støtte produktionen med din viden og sans for detaljer. Du bliver en central del af virksomhedens kvalitetsafdeling, hvor du, udover dit kontrolarbejder, skal bidrage til produktudviklingsprojekter relateret til driften.

For at komme i betragtning til stillingen vil vi vurdere ansøgere ud fra følgende faglige og personlige kompetencer:
 

  • Du har uddannelse indenfor byggebranchen, fx betonmager, murer eller tømrer - hvorigennem du har kendskab til elementopbygning og konstruktionstegninger
  • Jobbet kræver erfaring med kvalitetsarbejde
  • Forståelse og interesse for audit-processer, standarder og kvalitetskrav
  • Gode it-færdigheder, herunder brug af MS Office-programmer
  • Du taler, læser og skriver dansk. 
  • Du kan læse og forstå engelsk.


Ambercon er indstillet på at det kræver god indkøring og oplæring, hvorfor brancheerfaring ikke er et krav. Men du må være fagligt dygtig og ekstremt detaljeorienteret.

Som person værdsætter vi at benene er plantet på jorden, mens du er en holdspiller, der finder løsninger og hjælper med at få tingene til at ske. Jobbet kræver struktur, sans for detaljer og faglig stolthed – det skal du efterleve fuldt ud. Du elsker at nørde - og er sætter en ære i at ”tegne og forklare” for både kollegaer, funktionærer og ledelsen.

Praktiske oplysninger 
Du vil blive en del af en dedikeret arbejdsplads, hvor deres ekspertise ligger i at levere skræddersyede og innovative facadeløsninger, der imødekommer kundernes unikke behov.
Ambercon stræber efter at skabe merværdi for deres kunder ved at tilbyde professionelt samarbejde gennem hele processen og er kendetegnet ved deres kompetente rådgivning og førsteklasses service. Ambercon A/S vægter en høj medarbejdertilfredshed, hvor der en uformel omgangstone og er stort fokus på diversitet, i et arbejdsmiljø med plads til at hjælpe hinanden på kryds og tværs.

Ansættelse: Fastansættelse, med funktionærlignende forhold.

Løn/gage: Vil modsvarer din profil og erfaring + pension og sundhedsforsikring

Arbejdstid: 37 timer. Dagtimer, med arbejdstider fra kl. 7-15.

Arbejdssted: Ambercon A/S, Juelstrupparken 23, 9530 Støvring. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TEMP TEAM A/S, Østre Alle, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook