BI-konsulent i Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle fremtidens BI landskab på Aalborg Universitet? (barselsvikariat) Er du hjemmevant i Power BI og god til at præsentere og visualisere data? Kan du skabe digitale løsninger, så vi forbedrer vores beslutningsprocesser? Så er det dig, vi mangler på rejsen i at udvikle Power BI til fremtiden på AAU.

Jobbeskrivelse

Om stillingen

Som BI-konsulent på Aalborg Universitet får du mulighed for at udvikle Power BI som universitetets nye front-end værktøj. Du får en vigtig rolle i at definere og udvikle innovative løsninger fra koncept til færdigt produkt samt vedligeholde den Business Intelligence løsning, som servicerer hele universitetet. 

Du kommer til at samarbejde med brugere og kollegaer på tværs af organisationen og analysere samt formidle komplekse data med brugerinddragelse som nøglen til vores succes. Du får derfor en stor kontaktflade til hele organisationen og mulighed for at sætte dit eget præg på vores løsninger- både i udviklingsfasen samt i den daglige drift hvor vi anvender Microsoft SQL server, Visual Studio, Analysis Services og Power BI.

Lyder det som noget for dig?

Din profil

For at få succes i jobbet er du udadvendt og god til at tage ejerskab over opgaver og samarbejde på tværs af faggrupper og forretningsområder, f.eks. når du behovsafdækker og underviser.

Din uddannelse er mindre vigtig, men vi lægger vægt på, at du har de rette færdigheder og har praktisk erfaring med:

  • Opbygning og visualisering af data i Power BI
  • Kodning i DAX
  • Udvikling og præsentation af dashboards
  • Formidling af viden og indsigt
  • Kendskab til SQL er en fordel

Vi tilbyder

Hos os får du et udfordrende job med en alsidig hverdag. Du kommer til at indgå i et team på seks personer, der leverer løsninger til alle dele af Aalborg Universitet, og som er ansvarlig for at udvikle og drifte BI-platformen. Teamet består af back-end og front-end udviklere, som samarbejder og sparrer om drift og udvikling. Vi arbejder løbende med at udvikle vores processer og tilgår vores opgaver med ansvar og inddragelse.

Vi værdsætter initiativ og gode idéer, og du får frihed til at præge processen, så længe du imødekommer forretningens ønsker og behov. BI-teamet er en del af universitetets økonomiafdeling, hvor der er en uformel arbejdskultur, fleksible arbejdstider og gode muligheder for at skabe balance mellem arbejds- og familieliv.

Er du interesseret?

Stillingen er et barselsvikariat i perioden 1. maj 2024-30. april 2025 med et timetal på 37 timer ugentligt og til besættelse fra den 1. maj 2024. Arbejdsstedet er Fredrik Bajers Vej 7K, Aalborg Øst. Der er ansøgningsfrist den 29. februar 2024,og vi forventer at holde samtaler fra den11.-15. marts2024.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Lisa Thordal Lavrsen på telefon 99409521 eller maillitl@adm.aau.dk

På AAU arbejder vi målrettet med at fremme diversitet og inklusion og afprøver forskellige metoder til at reducere ubevidst bias i rekrutteringsprocessen. Vi vil derfor bede dig omikkeat indsætte identitetsmarkører i ansøgning og CV såsom navn, alder, køn, nationalitet, civilstatus eller profilbillede. Desuden opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund og orientering, til at søge stillingen. 



Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, FRB7K, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987350

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook