Beskæftigelsesfaglig medarbejder søges til fast stilling på 37 timer om ugen hos RessourceCenter Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for beskæftigelsesområdet og er du handlingsorienteret og kan du motivere borgere til at komme i job? Så har du mulighed for at blive en del af vores arbejdsplads, hvor der er plads til forskelligheder og stærke samarbejdsrelationer.

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i rivende udvikling med en ambition om at være førende ift. at skabe beskæftigelsesrettede resultater med borgerne og sikre arbejdskraft til virksomhederne. 
  • En god arbejdsplads med et uhøjtideligt arbejdsmiljø præget af en nødvendig handlekraft og risikovillighed. 
  • Et tæt samarbejde på tværs af både egen afdeling samt hele Job- og Uddannelsesafdelingen.
  • Et spændende og udfordrende jobs i en stor organisation med mange forskelligartede opgaver.

 

Organisation og kerneopgave

RessourceCenter Aalborg (RCA) er et beskæftigelsesrettet kompetencecenter forankret i Job- og Uddannelsesafdelingen, som tilbyder vejledende og opkvalificerende forløb for ledige og sygemeldte borgere, uddannelse for unge med særlige behov og beskyttet beskæftigelse for førtidspensionister. På RCA udvikles borgernes faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på at opnå job eller uddannelse. Jobsøgning og virksomhedspraktik er centrale elementer i ethvert forløb.

 

Du kommer til at indgå i en visionær organisation, hvor vi arbejder ud fra en beskæftigelsesfaglig tilgang. Vi tager udgangspunkt i et værdigrundlag og menneskesyn, hvor vi tror på, at alle har mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller få en uddannelse. Udvikling er en del af hverdagen, derfor er læring og viden noget vi skaber sammen. Ansvarlighed, fleksibilitet og evnen til at se muligheder vægtes højt i hele organisationen og samarbejde på tværs af organisationen bidrager til værdi for borgerne og virksomhederne.

 

Om jobbet
I samarbejde med myndighedsafdelingerne arbejder vi med forskellige beskæftigelsesrettede indsatser, hvor vi tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang, motiverende jobrettede samtaler, udvikling af kompetencer og virksomhedsrettet indsats. Du får muligheden for at indgå i relationer med mennesker, som skal udvikle faglige og personlige kompetencer frem mod en tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er nysgerrige på borgernes ressourcer og virksomhedernes behov, for at kunne lave ”Det gode match”. Du bliver en del af Beskæftigelsesfagligt Team, som arbejder med en bred målgruppe og opgaverne vil både bestå af samtaler med borgere og virksomhedsvendt indsats. 

 

Dine opgaver indeholder stor afveksling i opgaver hver dag og vil være som følger:

  • At udvikle borgerens kompetencer i samarbejde med vores værksteder og gennem virksomhedsrettet indsats
  • At understøtte borgerne i udarbejdelse af CV, synliggøre kompetencer, konkretisere job i samtaler og opstille mål og jobsøgningsstrategi sammen med borgerne
  • At lave opsøgende arbejde ift. rekruttering, ordinære timer og virksomhedsrettede tilbud til borgerne
  • At beskrive udvikling og understøtte progressionen i borgerens forløb og løbende afprøve nye metoder for at lykkes endnu bedre
  • At arbejde systematisk med registrering og skriftlig dokumentation

Vores forventninger til dig
Du brænder for at arbejde i et beskæftigelsesrettet perspektiv i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer, borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Du har sandsynligvis en baggrund som socialrådgiver/socialformidler og erfaring fra beskæftigelsesområdet. Vi har en forventning om, at du generelt er handlingsorienteret og ambitiøs og på trods af borgerens udfordringer og du er i stand til at have det jobrettede perspektiv for øje. Det er vigtigt for os, at du brænder for at skabe resultater og befinder dig godt med at blive målt i forhold til opfyldelse af krav til indsatserne. Du formår at indgå i en professionel og tillidsskabende relation med borgerne og har mod til at gå nye veje, når der er brug for det.  Du skal kunne formulere dig på skrift og tale og have lyst til at formidle viden om jobsøgning og arbejdsmarkedet. Du har styr på digitale værktøjer og et godt indblik i mulighederne i digitalisering. Det er selvfølgelig forventeligt, at du vil bidrage til det gode kollegaskab og indgå i opgaverne i et team med en ofte hastigt foranderlig hverdag.

 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Finn Karstenskov på 2267 7045 eller Afdelingsleder Rikke Hedegaard på 3199 3003.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og HK/DS. Forud for ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Det er et krav at du har kørekort og evt. er villig til at anvende egen bil i arbejdstiden, hvis fællesbilerne på arbejdspladsen er optaget. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage, dog tilrettelagt så det er afpasset opgaveløsningen.

Ansøgningsfrist er 6. marts 2024.
Jobsamtaler forventes afholdt tirsdag den 12. marts 2024 og den 13. marts 2024.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylder den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. 

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion til at søge stillingen.

 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Skjernvej 7, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003417

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet