BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Har du øje for sikkerhed og forebyggelse, er engageret og har en nysgerrig og fleksibel tilgang; så kan du være den rette kandidat til Nordjyllands Beredskabs ledige stilling som forebyggelsesmedarbejder.”
Nordjyllands Beredskab er en rummelig arbejdsplads med fagligt dygtige medarbejdere, som i en travl hverdag giver plads til en munter tone.
Om jobbet
Vi er et stærkt team, der sætter pris på kollegialt sammenhold og fællesskab omkring løsning af opgaverne.
Dit primære arbejdsområde vil være af forebyggende karakter, her med baggrund i konkrete indsatser, der udmøntes af Nordjyllands Beredskabs forebyggelsesstrategi, samt afholdelse af brandsyn på virksomheder, institutioner m.v.
Dine faglige kompetencer
- Viden og erfaring omkring brandforebyggelse
- Du er optaget af forebyggelse og gerne med en beredskabsfaglig baggrund – dog ikke et krav
- Kan tilgå arbejdet systematisk og struktureret på baggrund af fakta og data
- Er uddannet eller villig til, at gennemføre en uddannelse som indsatsleder
- Du har gennemført eller er villig til, at gennemføre relevante beredskabsfaglige uddannelser, bl.a. brandteknisk grunduddannelse (BGU)
Dine arbejdsopgaver
- Forebyggelsesarbejde med baggrund i Nordjyllands Beredskabs forebyggelsesstrategi
- Brandsyn på virksomheder og institutioner m.v.
- Risikobaseret dimensionering
- Rådgivning af borgere, institutioner og virksomheder i et Nordjyllands Beredskabs områder – i samarbejde med vores øvrige forebyggere
- Sammensættes i forhold til kvalifikationer og kompetencer i relation til Nordjyllands Beredskabs samlede opgaveløsning
- På sigt indgå i indsatsledervagten i et af vores områder
Som person er du
- Nysgerrig, pålidelig og har lyst til mødet med andre mennesker
- Besidder en naturlig autoritet og kender dit faglige ståsted i mødet med borgere, institutioner og virksomheder
- Har øje for en opgaveløsning med værdi for borgere
- Udforskende, konstruktiv og løsningsorienteret med udvikling og innovation for øje
- Udtrykker dig klart og tydeligt på skrift og i tale
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teamsamarbejde med dine kollegaer, med pågående udvikling af en ny fælles arbejdsform
- Imødeser nye udfordringer og generelt ikke skræmt af nye tiltag
- Inddrager dine kollegaer i dine overvejelser omkring opgaven, uden at miste fokus på fremdriften
- Sætter handling bag dine ord
- Kan prioritere egne opgaver
Vi tilbyder dig
- Et stort fagligt og socialt netværk med kolleger i hele Nordjylland
- En spændende arbejdsplads i udvikling, med mulighed for at påvirke eget arbejde
- Sparring på et højt fagligt plan
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- En munter og humoristisk omgangsform
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen der er på 37 timer om ugen, aflønnes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Det forudsættes, at man under ansættelsen har kørekort til min. kategori B. Du vil indgå i beredskabet for Nordjyllands Beredskab. Ansættelsen er med udgangspunkt på Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg og deriblandt dage med mødested i Brønderslev.
Det praktiske
Samtaler forventes afholdt fredag i uge 47.
Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest muligt herefter
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Rene Bech på tlf. 2948 6210.
Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km2. Et ansvar vi tager meget seriøst og løser på tværs af alle vores afdelinger i Nordjyllands Beredskab. Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer, fordelt i 11 nordjyske kommuner, hvoraf de 32 stationer betjenes af Falck.
Nordjyllands Beredskab varetager samtidig en bred pallette af serviceopgaver, som f.eks. flytteservice, nøgleservice, værksted, tyveri- og brandalarmering. Ligesom Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter også tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral varetager ikke alene opgaver for det operative område, men også opgaver der er tilknyttet serviceområdet.
Et stort antal af arbejdsopgaver vi ikke kunne løse uden Nordjyllands Beredskabs ca. 170 fuldtidsansatte, 97 deltidsansatte, samt 290 frivillige. Læs mere om os på www.nordjyllandsberedskab.dk
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Nordjyllands Beredskab opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Thomas Boss gade 6, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931814