Barselsvikariat 37 timer om ugen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog 37 timer om ugen til Vuggestuen Tornhøjvej (barselsvikariat) fra den 27/5- 2024

Om Vuggestuen Tornhøjvej:

Vi er en lille institution med 33 børn fordelt på tre stuer. Vuggestuen er nyrenoveret, stuerne og fællesrummet fremstår lyse og venlige.  Legpladen som omgiver vuggestuen, består af mange træer og buske, der giver mulighed for mange gode lege ude hele året rundt. 

Vores ønsker til dig:

Du er en nærværende pædagog for børnene på din stue, for det er din vigtigste opgave. Derfor er det vigtigt, at du synes, 0-2-årige er den helt rigtige aldersgruppe for dig i dit arbejde. Du formår at møde barnet netop dér, hvor dét er i dets udvikling og planlægger herudfra relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabets og det enkelte barns behov. Du har øje for det enkelte barn og dets udviklingsmuligheder og forstår at fundamentet for udvikling og trivsel er omsorg og tryghed.

Vi leder efter dig, som har gode relationskompetencer og en forståelse for den børnegruppe, du arbejder med, for det er gennem de gode barn-voksenrelationer, at du kan arbejde udviklende med børnene. Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i NEST og det vil være en fordel, hvis du kender til programmet. 

For at være en god pædagog her i vuggestuen, skal du være nysgerrig og have en undersøgende tilgang til vores pædagogiske praksis. Du skal have lyst til at bringe nye initiativer på banen, bidrage til udviklingen af vores fælles faglighed og hjælpe med at implementere nye tiltag, så vi hele tiden gør arbejdet endnu bedre. Du må gerne elske alle former for bevægelse, da vi bruger kroppen dagen lang. Vi klatrer, hopper og danser, da det får os alle til at grine og skaber en fantastisk let stemning. 

Vi kan tilbyde:

En vuggestue hvor udvikling, refleksioner og faglighed vægtes højt, bl.a. tilbydes pædagogisk personale jævnligt uddannelse og efteruddannelse. Du garanteres en arbejdsplads, der har gensidige forventninger til hinandens engagement, bidrag og deltagelse i den faglige udvikling.

Hos os bliver du en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab. Vi evner at skabe gode forudsætninger for en høj trivsel, der er altafgørende for den gode dagligdag og arbejdsglæden. I Vuggestuen Tornhøjvej er alles stemmer vigtige, og du får god mulighed for at sætte dit præg på huset, dagligdagen og dine egne arbejdsopgaver – for det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Arbejdsglæde betragter vi som 

et fælles og et individuelt ansvar, da det i høj grad handler om indstilling. Derfor forventer vi at møde en ressourceorienteret og smilende kollega, der ser ”glasset halvt fuldt”.

 

Vil du vide mere om stillingen?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere om Vuggestuen Tornhøjvej, er du mere end velkommen til at ringe til pædagogisk leder Jolanta Olesen på 9982 4250.

 

Ansættelse fra den 27.5.2024

Ansøgningsfrist 26.2.2024

Samtaler 7.3.2024 om formiddagen 


Arbejdsstedets adresse

Vuggestue Tornhøjvej

Tornhøjvej 12; 9220 Aalborg Øst

tlf. 9982 4250


Løn og ansættelsesvilkår

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Tornhøjvej 12, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990068

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook