Barselsvikar til Neurokirurgisk Team, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital er en stilling som
ergoterapeutvikar på 37 timer ugentligt ledig med besættelse den 1. april 2024 og et halvt år frem med mulighed for forlængelse.

Stillingen er tilknyttet det neurokirurgiske speciale med funktion på Neuro-, Hoved- og
Halskirurgisk Sengeafsnit (NHH), Øre-Næse- Halsafsnit samt på Neuro- og
Traumeintensivt Afsnit (NOTIA).

Stillingen er placeret i Neurokirurgisk Team i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg
Universitetshospital, som består af 4 fysioterapeuter og 2 ergoterapeuter.

Arbejdsopgaverne inden for specialet omfatter primært undersøgelse, udredning,
vurdering og behandling af patienter indlagt på de nævnte afdelinger. De primære
diagnoser dækker over hjernekirurgiske lidelser (tumor cerebri, aneurismer,
hovedtraumer og deraf følgende blødninger).
Patientforløbene er præget af korte kontakter, hvorfor det er vigtigt at være skarp på
undersøgelsesdelen og vurdering af genoptræningsbehov for den enkelte patient.

Det daglige arbejde er baseret på et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og
ergoterapeuterne i teamet samt øvrigt personale (sygeplejerske, læge, neuropsykolog
og portører) tilknyttet NHH og NOTIA.

I stillingen må forventes deltagelse i weekend- og helligdagsarbejde uden for normal
arbejdstid.

Vi forventer:
●  At du har lyst til at arbejde inden for det neurokirurgiske speciale
●  At du er selvstændig og kreativ samt engageret, ansvarlig og stabil
●  At du har erfaring inden for specialet  - det er et plus, hvis du er AMPS
   kalibreret, har FOTT grundkursus og Bobath kursus
●  At du har et godt humør og har lyst til at være en del af et medstyrende team
●  At du har mod på at kommunikere med patienter og pårørende i krise
●  At du kan bevare overblikket i en travl og uforudsigelig hverdag

Vi tilbyder:
●  En god introduktion og tæt faglig sparring i en gruppe af erfarne terapeuter
●  En alsidig patientgruppe
●  Et spændende tværfagligt samarbejde i en engageret personalegruppe, der kan
    bevare overblikket i en ofte travl hverdag
●  Et godt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for at gruppen trives
●  Faglig udvikling inden for specialet

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved ledende terapeut Malene Gregoire på tlf. 23467806
Samtaler afholdes 13. februar 2024

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976035

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook