Barchef til VAERFT Cocktailbar, Pier 5 Hotel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som barchef hos Familien Bühlmann får du det overordnede ansvar for drift, ledelse og udvikling af VAERFT Cocktailbar på Pier 5 hotel i Aalborg. Din primære opgave er, at sikre at baren når sine mål i forhold til gæstetilfredshed, medarbejdertilfredshed og økonomi. Det gør du gennem professionel ledelse, aktiv deltagelse i drift og løbende kvalitetssikring – herunder udvikling og forbedring af hele barkortet.

Din profil:

I Familien Bühlmann er niveauet højt, og vi forventer du har fokus på detaljen og dermed kan sikre, at baren altid fremstår indbydende jf. koncernens værdier og retningslinjer. Du har en anerkendende og motiverende ledelsesstil, hvor du selv går forrest og er synlig, samtidig med, at du formår at skabe resultater gennem dine medarbejdere. VAERFT Cocktailbar er én ud af to barer i koncernen, hvorfor et godt samarbejde med din tætteste kollega, barchefen for Bar Flora i Viborg, er vigtigt. Vores cocktailbar er hjertet af hotellet, og vores ambitioner er derfor store. Det er en forudsætning at du formår at arbejde på tværs af koncernen og dermed sikre en ensartethed og fælles kultur. Du vil indtræde som en del af ledelsesteamet på hotellet, og er dermed en vigtig fanebærer for vores fælles værdier: omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt. 

Ansvarsområder:

  • Ansættelse og rekruttering i baren
  • Personaleledelse og personaleudvikling, herunder sikre, at dit team er uddannet
  • Indkøb
  • Værtskab og gæstehåndtering
  • Koordinering af events og arrangementer
  • Service i baren
  • Ansvarlig for at afholde cocktailskurser og smagninger i fælleskab med samarbejdspartnere
  • Ansvarlig for at udvikle barkortet i forhold til sæson og trends, herunder både cocktails, spiritus, øl og vin
  • Ansvarlig for produktivitet og salg

Derudover forventer vi at du:

  • Kan skabe resultater igennem andre
  • Besidder lederevner og disciplin samt organisatoriske evner og systematisk overblik
  • Besidder samarbejdsevne og empati
  • Er en kreativ, ambitiøs og målrettet leder
  • Har erfaring fra anden cocktailbar, og gerne erfaringer fra en lignende jobposition

Lyder det som noget for dig, så send motiveret ansøgning og CV ved at klikke "Ansøg".

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mike på telefon 81 77 94 47.

Arbejdssted: Pier 5 Hotel, Aalborg. Fuldtid. Start hurtigst muligt.
 

Familien Bühlmann

Familien Bühlmann er værtskab i særklasse. Anemette og Danni Bühlmann er tredje generation i familien der driver hotel- og gastronomivirksomhed i Danmark.

Bühlmann-koncernen består af seks hoteller: Scheelsminde i Aalborg, Nørre Vosborg i Vemb, Airport Hotel i Aalborg , Villa Provence i Aarhus, Peak 12 Hotel i Viborg og Pier 5 i Aalborg. Selvom alle hotellerne er forskellige og har deres egne unikke særpræg, arbejder de alle sammen ud fra de samme værdier:  omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt for mennesker og miljø.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bühlmann, Rendsburggade, 5, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://buhlmann.career.emply.com/ad/barchef-til-vaerft-cocktailbar-pier-5-hotel/kwtoqk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet