Banedanmark, Teknik, Hjulmagervej 50: Tilsynsmedarbejder til vedligeholdelse af den danske jernbane

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil have en vigtig rolle i forhold til at sikre fremtidens grønne jernbane?

Banedanmark har besluttet, at 90 % af alt vedligehold af jernbanen skal udføres af eksterne entreprenører. Det betyder, at Banedanmark fremover kommer til at få ansvaret for at sikre, at vedligehold af jernbanen sker i henhold til planer, kontrakter, normer og regler. Vi har derfor brug for dygtige medarbejdere, som har lyst til at indgå i et team af tilsynsmedarbejdere.

Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Ålborg eller Aarhus alt efter din bopæl.

Banedanmark er i øjeblikket ved at opbygge et team af kompetente tilsynsmedarbejdere, som du vil blive en del af, og som du videndeler og sparrer med om opgaverne. Du vil få tildelt spændende og forskelligartede tilsynsprojekter i kortere eller længere perioder på forskellige områder i organisationen.

Jobbet er en kombination af administrative opgaver på kontoret samt tilsynsopgaver ude på jernbanen. En typisk arbejdsuge for dig kan bestå af en god blanding af tilsyn, både planlagte og akut opståede, transport, skrivning af rapporter, videndeling med kollegaer og evt. et møde med din tilsynsgruppe. Hovedparten af tilsynene ligger i dagtimerne, hvor der udføres kvalitetskontrol på udført arbejde; men der vil også blive behov for at føre tilsyn om natten på igangværende arbejder, hvor der føres tilsyn med arbejdsprocesser, arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed og kompetencer. Der indgår også opgaver som Linje-syn, hvor man går strækningerne igennem.

Vi tilbyder et job med gode udviklingsmuligheder. Du vil gennemgå et uddannelses- og træningsforløb og derefter forventer vi, at du på egen hånd kan føre tilsyn og vurdere og reagere over for væsentlige problemer. Alt sammen med en dialogbaseret tilgang.

Hvem er du?
Vi er på udkig efter dig, som har kendskab til sporområdet og til fagtekniske løsninger. Det forventes, at du som minimum har bestået kurserne Sporteknik 1+2 og herudover har en del erfaring fra arbejder i sporet, særligt indenfor fornyelse eller vedligeholdelse. Desuden vil det være en fordel, hvis du har Banedanmarks sikkerhedsuddannelse SR og/eller OR. Derudover skal du være indstillet på at blive uddannet og trænet i selve tilsyns-disciplinen. Som tilsynsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde, og du skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, og der vil blandt andet blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at varetage rollen som myndighedsperson, når du fører tilsyn med entreprenørernes arbejde og at du i den forbindelse personligt fremstår robust og kan stå ved dine beslutninger, når du møder modstand. Vi forventer, at du er struktureret, effektiv og målrettet i den opgaveløsning. Du kender vigtigheden i at opbygge gode relationer til dine samarbejdspartnere og at du er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt. Du trives i et spændende og travlt miljø og har evne og lyst til at dykke ned i faglige udfordringer uden at miste overblikket.

Endvidere forestiller vi os, at du:

  • er rutineret IT-bruger
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • kan begå dig på engelsk
  • har kørekort til personbil
Har du også erfaring med værktøjerne Irissys, SAP PM og F2 eller andre vedligeholdelsesstyrings- og forvaltningssystemer, er det absolut en fordel.

Løn
Som tilsynsmedarbejder vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Rene Kjær på mail rekj@bane.dk eller mobil 21716947eller sektionschef Brian Klastrup på mail brg@bane.dk eller mobil 21716925.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Hjulmagervej 50, Hjulmagervej 50, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192623&DepartmentId=22288&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903009

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook