Backend-udvikler til digital innovation i velfærdssektoren hos Carelink IT i Aalborg

dato

Backend-udvikler til Carelink IT & Digitalisering

Vil du udvikle meningsfuld software, der forbedrer vores fælles velfærdssamfund — ved at hjælpe unge mennesker, der står et svært sted i livet, borgere, der kæmper for at finde det rette job, eller sygemeldte, der har brug for støtte og behandling?

Og vil du samtidig arbejde med de nyeste og mest moderne teknologier – herunder AI – i et ambitiøst og fagligt stærkt udviklingsteam?

Så er vi måske det næste skridt i din karriere.

Vi søger to backend-udviklere til vores team i Aalborg.

Din kommende arbejdsplads – og organisationen bag

Du bliver en del af Carelink IT & Digitalisering med base i Aalborg, hvor vi er et udviklingsteam bestående af backend- og frontend-udviklere, UX-designere og konsulenter.

Vi er et ungt, men erfarent team, der deler viden, hjælper hinanden og tager os tid til både faglig og personlig udvikling. Vi arbejder agilt og er som udgangspunkt fysisk til stede på kontoret hver dag, fordi vi oplever, at det styrker samarbejdet og kvaliteten. Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, kort vej fra idé til handling – og fokus på løsninger, der både er teknisk solide og skaber værdi for brugerne.

Når vi ikke arbejder, mødes vi ofte over en fyraftensøl, en middagsaftale eller andre sociale arrangementer. Vi deltager desuden i Firma CS.

Som en del af Carelink Gruppen arbejder vi med ét fælles formål: at styrke og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når brugernes behov, faglighed og god teknologi går hånd i hånd. Derfor udvikler vi IT-systemer med afsæt i konkret praksisviden – og vores løsninger bruges i dag af alt fra kommuner og a-kasser til fagforeninger og sundhedsprofessionelle.

Hjælp os med at udvikle fremtidens digitale løsninger

Som backend-udvikler hos os bliver du en nøglespiller i udviklingen af nye digitale løsninger – særligt inden for beskæftigelses- og sundhedsområdet. Du kommer tæt på både kolleger og brugere og får mulighed for at forme løsningerne fra de første idéer til den færdige implementering.

Vi arbejder tværfagligt, og du vil opleve, at sparring med UX-designere, konsulenter og frontend-udviklere er en naturlig del af hverdagen. Nogle dage handler det om at udvikle stabile og skalerbare API’er, andre om at finde smartere måder at løse komplekse dataproblemer på. Fælles er, at vi udvikler med blik for både kvalitet, drift og reel værdi for brugerne.

Hos os får du både ansvar og handlefrihed – og du bliver en del af et team, der motiveres af at se, at vores løsninger gør en forskel.

Din profil

Uanset om du er nyuddannet eller har et par års erfaring, er det vigtigste din lyst til at lære, tage ansvar og være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har en kandidatuddannelse inden for softwareudvikling, datalogi eller tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med teknologier som:
    • C# og .NET
    • PostgreSQL
    • REST API-integration
    • Docker og Kubernetes
  • Er nysgerrig på nye teknologier og metoder
  • Har lyst til at arbejde tæt sammen med både kolleger og brugere
  • Taler og skriver dansk og engelsk

Vi sørger for en grundig onboarding, så du får en tryg start og bliver klædt godt på.

Praktisk info

Din nye arbejdsplads: Kridtsløjfen 6, 9000 Aalborg
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Søndag d. 28. oktober 2025 kl. 23.59
Send os: Dit CV, en motiveret ansøgning samt dine eksamenspapirer

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Carelink IT & Digitalisering, Kridtsløjfen, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/68f73fee-6b55-4ccb-aaf8-37b63168a013

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet