Arbejdsmiljøkonsulent i Job og Velfærd.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre en forskel for arbejdsmiljøet i Job og Velfærd? Brænder du for at sikre et godt arbejdsmiljø i en stor forvaltning med mange facetter? Trives du i et stærkt og engageret arbejdsfællesskab? Så er jobbet her måske noget for dig!

Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent til Ledelsessekretariatet, som kan understøtte forvaltningens arbejdspladser i at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Du kommer til at løse opgaverne i tæt samarbejde med dine kolleger i Ledelsessekretariatet og forvaltningens mange enheder. Du vil også komme til at arbejde sammen med kolleger fra andre afdelinger og fra kommunens seks øvrige forvaltninger.

Dine arbejdsopgaver
Som arbejdsmiljøkonsulent er du med til løbende at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet for forvaltningens godt 4.200 ansatte. Arbejdsopgaverne er alsidige, og vil bl.a. være:

  • Planlægning, koordinering og gennemførelse af interne arbejdsmiljøbesøg på forvaltningens arbejdspladser.
  • Varetage den løbende drift og sparring i relation til Arbejdstilsynets besøg på arbejdspladserne.
  • Rådgivning og support på arbejdsmiljøområdet til ledere, arbejdsmiljøorganisationen.
  • Deltage i afdelingernes tværgående arbejdsmiljønetværk.
  • Omsætte arbejdsmiljølovgivningen til god praksis.
Herudover vil du blive involveret i:
  • Diverse arbejdsmiljøopgaver i samarbejde med kolleger i egen forvaltning samt tværkommunalt.
  • Kompetenceudvikling af ledere og arbejdsmiljøorganisationen
  • Udvikling af metoder og værktøjer til arbejdsmiljøorganisationen
  • Kommunikation om arbejdsmiljø på kommunens intranet
Om dig
Du har en relevant professionsuddannelse eller en lang videregående uddannelse og erfaring med arbejdsmiljøarbejde fra tidligere job.

Du er god til at skabe relationer. Det er vigtigt, da du kommer til at møde og arbejde sammen med mange forskellige mennesker i organisationen. Du trives i en rådgivende konsulentfunktion, men har også flair for og lyst til mere administrative driftsopgaver, som følger med arbejdsmiljøarbejdet.

Sidst men ikke mindst, har du fokus på kvaliteten af det, du leverer, og det kan ses og mærkes i dit arbejde.

Hvem er vi?
Arbejdsmiljøarbejdet er placeret sammen med HR i Ledelsessekretariatet - en stabsfunktion i forvaltningen. Vi er p.t. 16 dedikerede kolleger, som besidder en høj faglighed og et stærkt engagement i vores arbejde. Det betyder også, at løbende sparring med kolleger og ledere er kendetegnende for vores arbejdsdag.

Vi hjælper hinanden, har det sjovt sammen og bidrager alle til en åben og positiv stemning. Vi ved, at motiverede medarbejdere, der trives, skaber de bedste resultater. Derfor er din trivsel og faglige udvikling i fokus hos os.

Yderligere informationer
Job og Velfærd har til huse på Sønderbro 12, 9000 Aalborg. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatschef Malene Tikjøb Øvlisen, mobil: 2520 2515 / mail: mtoe-fb@aalborg.dk eller arbejdsmiljøkonsulent Tina Birgitte Johansen mobil: 2520 5419/ mail: Tbjoh@aalborg.dk.

Ansøgningsfrist
Sidste ansøgningsfrist er torsdag den 10.august 2023. Samtaler afholdes torsdag den 17.august og eventuelt anden samtale torsdag den 24. august. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med flekstidsordning. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Det er nødvendigt, at du har kørekort til almindelig personbil.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4ce1fc32-dfc7-48a8-8cf9-b7c5c6b72629

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847949

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet