Application Manager til teknisk løft af AAUs læringsunderstøttende IT-systemer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Learning Management-teamet arbejder vi med forvaltning af AAUs Learning Management systemportefølje. Du og teamet har, sammen med en række interessenter ansvaret for, at systemporteføljen er velkørende og bedst muligt understøtter forskning og undervisning på Aalborg Universitet (AAU). Stillingen opslås som en del af en masterplan, der skal styrke digitalt understøttet læring på uddannelsesområdet på AAU. Stillingen skal særligt bidrage til et teknisk løft af AAU’s læringsunderstøttende IT-systemer. Stillingen er tidsbegrænset og til besættelse i perioden 1. november 2024 til 31. december 2026, med mulighed for efterfølgende forlængelse og/eller fastansættelse.

Jobbeskrivelse

Application Management, hvori Learning Management teamet hører til, er en del af afdelingen Udvikling og Digitale Services. Teamet består af en række subteams med ansvar for hver sin systemportefølje.

Som Application Manager er du med til at udvikle og drifte tidssvarende IT-løsninger. Opgaverne udføres i tæt samarbejde med universitetets brugere, eksterne leverandører, drifts- og supportafdelinger, projekt- og læringskonsulenter.

Dine typiske opgaver ligger inden for områderne:

  • Implementering, konfiguration og vedligehold af Moodle(s), Plugins, Themes, brugerønsker m.m.
  • Implementering og vedligehold af integrationer til f.eks. Panopto, M365, Zoom etc.
  • Tilpasning af systemporteføljen, så den bedst muligt understøtter universitetets brugere
  • Koordinerings- og faciliteringsopgaver
  • Tier3 support– herunder kompleks fejl- og problemløsning
  • Samarbejde med driftsafdelingen omkring performance, opgradering, sikkerhedstiltag og løbende vedligehold i øvrigt
  • Samarbejde med Center for Digitalt Understøttet Læring omkring udviklingsopgaver
  • Tilgængelighedsprincipper(WCAG 2.1 o.l.) for AAUs Moodle m.m.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads med en god atmosfære, hvor du møder erfarne og hjælpsomme kolleger, som værdsætter det daglige samarbejde og den løbende sparring med god mulighed for udvikling i opgaverne.

Kvalifikationer

Du har, gennem studieprojekter eller job, opnået kvalifikationer/ kendskab inden for flere af nedenstående områder:
  • Learning Management Systems, måske endda Moodle
  • PHP eller andet programmeringssprog
  • AI– du kan se potentialet og anvender allerede AI i dit arbejde
  • WCAG– tilgængelighedsprincipper– og vigtigheden af disse
  • Kendskab til ITIL er en fordel
  • Kommunikationsmæssigt, mundligt og skriftligt, er du stærk og kan begå dig iblandt organisationens forskelligartede brugergrupper.
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og have fokus på struktur, fremdrift, kvalitet og resultater.

Din profil
Du har en relevant, måske videregående uddannelse, interesse for, og eventuelt erfaring indenfor området med Learning Management systemer. Vi opfordrer alle– uanset om du er nyuddannet eller erfaren- til at søge stillingen. Diversitet skaber dynamik. Teamånd og fleksibilitet er et must.

Som person vil du, og andre, beskrive dig som:
  • Ansvarsbevidst og serviceminded
  • Har overblik og kan prioritere opgaverne, når der er tryk på
  • Udstråler energi, har godt humør og en konstruktiv tilgang til dagens udfordringer, brugere og kollegaer
  • Du har lysten til at lære mere, du er opsøgende ift udvikling, og du udforsker de nye muligheder, der viser sig omkring systemporteføljen.

Hvad kan vi tilbyde
Vi arbejder i et uformelt miljø, hvor omgangstonen er uhøjtidelig. Læs mere om ITS på www.its.aau.dk/om-aau-it-services.
Vi tilstræber en 37 timers arbejdsuge med flex- og fix-tid, hvor timer optjent i travle perioder prioriteres afspadseret i mindre travle perioder.

Mere information om stillingen?
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold eller arbejdsforhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte teamleder Gert Espersen, ge@its.aau.dk, tlf. 5137 3550.

Ansøgningsfrist den 26. august 2024. Samtaler gennemføres september 2024.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ref. nummer

1219152

Ansøgningsfrist

26.08.2024

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082297

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet