BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke sammenhængen i Minksekretariats arbejde? Og har du sans for koordinering, kvalitet og kommunikation?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske lige den, vi mangler til en central rolle i Minksekretariatet, hvor dit fokus er på at understøtte kontorchefen i den daglige drift.
Rammerne
Trafikstyrelsen bistår de dertil nedsatte erstatnings- og taksationskommissioner med at behandle sager fra minkavlere og følgeerhverv som følge af nedlukning af minkerhvervet i Danmark i november 2020. Til at løse denne opgave har Trafikstyrelsen midlertidigt etableret Minksekretariatet, 1. instans. Midlertidigt fordi sekretariatet lukker igen, når alle sager i løbet af en kortere årrække er færdigbehandlet. Sekretariatet er tværfagligt og består af bl.a. jurister, økonomer og administrativt personale.
Til at bistå kontorchefen søges en ledelsessupporter til kontoret i Aalborg.
Opgaverne
Helt overordnet skal dit fokus være på at understøtte kontorchefen i at træffe rettidige og kvalificerede beslutninger.
Opgaverne vil være mangeartede og udvikle sig i takt med dit organisationskendskab og Minksekretariatets udvikling. Du skal derfor kunne trives med opgaver af forskellig karakter og kompleksitet – og du skal have lyst til at arbejde tæt på mennesker med forskellige personligheder og faglige baggrunde.
Om arbejdet som ledelsessupporter i Minksekretariatet udtaler Nana Mikolajewicz Kristensen:
”Jobbet som ledelsessupporter er rigtigt spændende. Jeg har fået stort ansvar og rum til at tilrettelægge mine opgaver og min arbejdsdag. Opgaverne er mangeartede og jeg udvikler virkeligt mine kompetencer i stillingen. Og så har jeg rigtigt gode kollegaer. Vi har travlt og det er sjovt at gå på arbejde.”
Din opgaveportefølje vil bl.a. bestå af følgende:
- Kommunikation og afrapportering, herunder departementsbetjening
- Projektarbejde, både som tovholder og deltager
- Tilvejebringelse og bearbejdning af driftsinformation
- Ad hoc-opgaver i administrationen for kontorchefen
Du refererer til kontorchefen. Der er ikke knyttet beslutningskompetence eller personaleansvar til stillingen.
Hvem er du?
Vi der efter dig der:
- har erfaring med understøttelse af ledelsen i en større (/politisk styret) organisation
- har gode kommunikative evner og vant til at udarbejde notater og præsentationer
- har stærke analytiske kompetencer
- har en veludviklet forretningsforståelse og erfaring i at være tovholder på projekter
- kan håndtere komplekse sammenhænge og navigere ubesværet på tværs af organisationen
- er selvstændig, struktureret og analytisk dygtig
- kan lide variation i hverdagen og en blanding af drift og udvikling
Om os
Vi er ca. 70 medarbejdere på 2 matrikler. Hos os er lysten og viljen til samarbejde og trivsel i fokus. Vi har travlt og er ambitiøse. Lige netop derfor er det vigtigt at vi som kollegaer bruger hinandens kompetencer til indbyrdes sparring. Vi har en uformel omgangstone og et stort fokus på at løfte i flok.
Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan komme ind i alle systemer og programmer og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.
Løn og ansættelsesforhold
Vi vil gerne, at du kan starte hos os den 1. juni, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Arbejdsstedet er Vestre Havnepromenade 5 i Aalborg. Kontorchefens resort er kontoret i Aalborg og kontoret i Viborg. Du må derfor forvente fremmøde i Viborg i mindre omfang.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Partner Lillian Hundahl på lihu@trafikstyrelsen.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 17. april, kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. april 2024.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020825