Analyse- og metodekonsulent med fokus på kommunikation og public affairs til Aalborg Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en skarp analytiker, der er god til at strukturere og formidle data? Har du lyst til at lave analyser, der styrker AAU’s kommunikation om uddannelse, forskning og innovation, og hjælper os til at sætte tydelige dagsordener i medierne? Så er du måske den nye analysekonsulent i AAU Kommunikation og Public Affairs.

Stillingsprofil

Som analyse- og metodekonsulent skal du være hele afdelingens ”analysehaj”. Vi lægger vægt på at du:

  • Kan samle og bearbejde data på kommunikationsområdet og lave medieanalyser
  • Kan producere tal og data, der underbygger argumenterne i vores public affairs arbejde
  • Kan dissekere andres analyser og være med til at vurdere, om vi skal reagere offensivt eller defensivt på dem
  • Kan drive udvikling af nye metoder og tager initiativ til at gøre tingene på nye måder
  • Har lyst og evne til at sætte dig ind i og lære nye computerprogrammer fra bunden
  • Har erfaring med datavisualiseringsværktøjer
  • Er god til at skrive og til at formidle resultaterne af dine analyser
  • Du kan samarbejde med kollegaer på tværs af hele universitetet, og som kan have anden faglig baggrund end dig selv

Opgaver

Du skal være med til at udvikle og drive en systematisk dialog med målgrupperne for vores kommunikation. Vi skal afprøve metoder, så vi bliver endnu skarpere på, hvad vores målgrupper har brug for. Du skal også være med til at producere tal og data, der underbygger argumenterne i vores public affairs arbejde, og du skal hjælpe med at formidle dem til vores modtagere.

Hvem er du?

Du har formentlig en samfundsvidenskabelig eller kommunikationsfaglig uddannelse og har specialiseret dig i data science og metode. Du har et par års erfaring fra en analyseenhed hos en offentlig organisation, myndighed, privat virksomhed eller et bureau. Du kan også komme i betragtning som nyuddannet, hvis du har erfaring med at arbejde med data og lave analyser fra studenterpolitik eller frivilligt arbejde. Du er god til at tage initiativer og komme med løsninger, og du kan lide at være en del af et team, hvor vi diskuterer politik og samfundsforhold, og hvor vi lægger vægt på stort engagement og arbejdsglæde.

 

Hvem er vi?

På Aalborg Universitet arbejder vi strategisk med vores kommunikationsindsats og vores dialog med centrale interessenter. Vi har pr. 1. oktober 2023 samlet vores kommunikationsindsats i en fælles enhed med syv faglige teams. Stillingen som konsulent med ansvar for analyse og metode er placeret i Team Politik og Missioner.

 

I teamet er vi en områdechef, seks medarbejdere og en studentermedhjælper. Vi hjælper hele afdelingen både med at analysere store mængder data, men også med at indhente ny viden om helt specifikke målgrupper, som vi skal vide mere om. Vi arbejder strategisk med AAU’s politiske mærkesager og prioriterede dagsordener, og samtidig har vi ansvaret for at lede og koordinere kommunikationsarbejdet med en af de centrale indsatser i AAU’s strategi, Viden for Verden, nemlig de fælles missioner. Derudover understøtter vi ledelsen med taler og præsentationer. Vi har fokus på, at vi fungerer godt som et team og har et godt fællesskab. Vi sparrer om at løse opgaverne i det daglige, og vi er optaget af, hvordan vi kan blive ved med at udvikle vores faglighed. Vi samarbejder med kollegaer i de andre teams i AAU Kommunikation og Public Affairs og resten af universitetet, og som analyse- og metodekonsulent får du en bred berøringsflade til kollegaer på tværs hele afdelingen.   

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen, og er en del af AAU Kommunikation og Public Affairs. Arbejdsstedet er Aalborg. Stillingen er med start den 1. marts 2024.

Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig med rådighedstillæg i stillingen. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er tre måneders gensidig prøvetid.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

 

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Søg
Ansøgningsfristen er den 9. januar 2024. Vi gennemfører første runde samtaler den 15. januar 2024 og anden runde samtale den 22. januar 2024.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdechef Karen Worm Markussen på telefon 2288 2388 eller mail kwm@adm.aau.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, FRB7K, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook