Anæstesisygeplejersker søges til TV-anæstesi, Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Anæstesisygeplejersker med lyst til at varetage anæstesi til Hjerte-, Lunge- Kar- Mamma- og Plastikkirurgiske patienter søges. Vi opnormerer for sidst på året at kunne være to i vagt, når vi overtager akutfunktionen i forbindelse med hjertestop på hospitalet.

Du har mulighed for at blive en del af et dedikeret team, der vægter uddannelse, udvikling og tværfaglighed højt.

TV-anæstesi

TV-anæstesi er et højt specialiseret afsnit i forhold til hjerte-, lunge- og karkirurgi, og samtidig tilbyder vi bredde og en afvekslende hverdag, da vi også rummer specialerne mamma- og plastikkirurgi. Afsnittet har tidligere været inddelt i 2 teams, men søger nu anæstesisygeplejersker med lyst til at arbejde på tværs af vores specialer.

Udover vores funktion på operationsgangen varetager vi anæstesi til procedurer i kardiologisk ambulatorium, lungemedicinsk ambulatorium og radiologisk afdeling og MAT-kald. Vi modtager akutte hjertepatienter fra det præ-hospitale team og deltager i hjertestopbehandling.

Vores morgenmøder anvendes til sparring om anæstesisygeplejefaglige temaer. På den måde fastholder vi fokus på udviklingen af sygeplejen hos os. Det tager vores undervisnings- og udviklingsansvarlige anæstesisygeplejerske medansvar for, sideløbende med tilrettelæggelse af temadage og undervisning. Gode fælles faglige oplevelser som eksempelvis tværfagligt thoraxanæstesisymposium prioriteres højt og bidrager til arbejdsglæden.

Vi har ambitioner om at integrere simulation som en del af undervisningen i afsnittet i nær fremtid. Derfor interesserer vi os for dine erfaringer med, viden om, eller lyst til at deltage i simulationsundervisning.

Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende, anæstesisygeplejekursister samt HU-læger og paramedicinere. Vores kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske tilrettelægger vejledningen med henblik på at skabe gode, udviklende forløb i et trygt læringsmiljø.

Faglighed, teamsamarbejde og godt humør kendetegner vores hverdag. Vi har akutte og elektive patienter med behov for såvel højt specialiserede som mere almene anæstesiprocedurer. Mange har livstruende lidelser, men vi har også patienter med problemer af mindre alvorlig karakter. Uanset patientkategori er det afgørende for os at have den professionelle og omsorgsfulde sygeplejefaglige relation til patienten i fokus, og vi stræber efter, at hver enkelt patient oplever at blive set og være højt prioriteret. Vi vil gerne høre om, hvad der kendetegner de gode patientforløb for dig.


Vi søger en kollega

  • med en specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje
  • med lyst til både højt specialiseret og almen anæstesisygepleje
  • med en positiv og fleksibel tilgang til forandringsprocesser
  • som vægter faglig kvalitet og individuel omsorg for patienten
  • som tager medansvar for et velfungerende samarbejde i hverdagen og værner om et godt arbejdsmiljø
  • som ønsker at bidrage til de uddannelsesopgaver, der forekommer hos os
Klinisk vejlederuddannelse eller simulationsinstruktøruddannelse er et aktiv men ikke et krav, når vi vurderer ansøgninger.

Hvis du ansættes

Hos os vil du få et struktureret introduktionsforløb tilpasset dine behov og kompetencer. Du tilknyttes erfarne kolleger i den første tid, som sammen med dig fokuserer på både faglig introduktion og social integration i en kultur, hvor spørgsmål og sparring er en naturlig del af hverdagen. Efter endt oplæring tilknyttes du en mentor.


Herudover tilbyder vi
  • et bredt og spændende speciale
  • altid mulighed for samarbejde og sparring med kolleger og dedikerede speciallæger
  • akutte anæstesiopgaver på hele hospitalet
  • et miljø hvor uddannelse, udvikling og undervisning prioriteres
  • fællesskab, gode kolleger og plads til forskellighed

Hos os
Vores mødetid er fra 7:15 – 15:15. Vi har senvagter til 16:15, 17:15 og 19:15. Aktuelt er vi 1 i vagt, som møder kl. 14:45 med effektiv tjeneste til 22:45 efterfulgt af rådighedsvagt fra vagtværelse. I weekend og på helligdage er vagten delt mellem en dagvagt og en aften-nattevagt. Vi planlægger at blive to i vagt ved årets udgang, og i den forbindelse kan vagten komme til at se anderledes ud.
Vi arbejder med grundplan over 12 uger. Vagtplanlægningen varetages af afsnittets kliniske afsnitskoordinator, som har et godt blik for, hvad der sikrer en smidig drift i hverdagen. Individuelle ønsker til vagtplanen prioriteres højt.


Hvis du har spørgsmål
Kontakt ledende oversygeplejerske Merete Isaksen Dietz på tlf. 97 66 17 22 / 30 56 75 32 eller via mail: mli@rn.dk hvis du har lyst til at vide mere. Du er også velkommen til at besøge os eller få en følgedag i afsnittet.

Praktisk
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på 37 timer, og du har medindflydelse på, at din vagtplan kan tilpasses dine behov.
Der er ansøgningsfrist den 12-07-2023. Tiltrædelse ønskes den 1. september 2023 eller efter aftale.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 30.

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital. Dit ansættelsessted vil være Aalborg Anæstesi med primære funktion ved TV-anæstesi.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5220afb3-ce0d-4804-ba41-8df74a8325a5

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet