Ambulant sygeplejerske til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Børneambulatoriet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ambulant sygeplejerske til Børneambulatoriet – Børne og Ungdomspsykisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Psykiatrisk Børneambulatorium søger efter opnormering ambulant sygeplejerske med erfaring inden for arbejde med børn og unge eller voksenpsykiatri.

Om jobbet
Du vil indgå i et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Vi udreder og behandler børn op til og med 13 år. Din hverdag vil være knyttet til de sygeplejemæssige opgaver, der er i forbindelse med udredning og behandling, herunder medicinsk afprøvning og opfølgning samt rådgivning og vejledning i forhold til både børn og forældre. Du vil have et målrettet samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ambulatoriet tilbyder alle forældre psykoedukation i grupper, vi tilbyder også psykoedukation til børn og unge, hvor sygeplejersker underviser.

Vi vil naturligvis give dig introduktion og oplæring i ambulatoriearbejdet, hvor du får god mulighed for faglig vejledning, kompetenceudvikling med deltagelse i obligatorisk supervision.

Hvis du brænder for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, håber vi, du har lyst til at være med.

Om dig

  • Er holdspiller, der arbejder positivt og konstruktivt ind i ambulatoriet
  • Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Er udviklingsorienteret og fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Er kendetegnet ved godt overblik
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af opgaver
  • Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø
  • Har IT på brugerniveau og gerne erfaring med elektronisk patientjournal
  • Vi ønsker, at du har specialuddannelsen
  • Vi ønsker, at du har erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri eller pædiatri
  • Vi ønsker, at du har erfaring inden for ambulant arbejde
Vi tilbyder
  • En udviklingsorienteret klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
  • En klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • Spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
  • En mødestruktur, både i det enkelte ambulatorium og på tværs af ambulatorier, der bevidst understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling

Om os
Børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg står midt i en spændende udviklingsperiode, hvor fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Klinikken generelt
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP)og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket har et stort ledelsesmæssigt fokus.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ambulatorieleder og specialpsykolog Peter Mofjell på e-mail p.mofjell@rn.dk. Du kan læse mere om psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien på www.psykiatri.rn.dk.

Det praktiske
Ansættelse: 1. januar 2024
Ansøgningsfrist: 12. november 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. november 2023

Fast stilling på fuld tid.
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger.
Såfremt de valgte ansøgere ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde formularen, der kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet