BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Aalborg Kommune søger 2 aktivitetsmedarbejdere som brænder for unge og bevægelse
Nyder du at arbejde med unge og samtidig bruge din krop aktivt? Så er her muligheden for et spændende og studierelevant job.
Din primære opgave bliver at være sammen med børn og unge (4-9. klasse) umiddelbart efter skoletid og igangsætte forskellige former for sjove aktiviteter, sport og bevægelse. Det kan f.eks. være boldspil, gymnastik, brætspil, kreative aktiviteter, madlavning mm. Du får selv stor indflydelse på hvilke aktiviteter, som skal igangsættes og har mulighed for at byde ind med det, som du synes er sjovt. I aktiviteterne er det vigtigt, at du går forrest og er aktivt deltagende, så de unge får lyst til at være med.
Derudover er opgaverne bl.a. at udarbejde aktivitetsplaner, besøge lokale skoler i starten af det nye skoleår, kommunikation med de unge og forældre mm.
Du bliver den primære ansatte som er med alle åbningsdage sammen med minimum en anden voksen. Der vil være en mindre gruppe af frivillige fra lokalområdet, som skiftes til at holde åbent sammen med dig.
Udover de frivillige vil du samarbejde med Aalborg Kommunes Fritids- og Landdistriktsafdeling som støtter op om tilbuddet.
Som medarbejder lægger vi vægt på, at du:
- Kan skabe en god relation og brænder for at arbejde med unge i aldersgruppen 13-19 år
- Tager ansvar for driften af tilbuddet og har forståelse for foreningsliv og frivillighed
- Nyder bevægelse og at bruge din krop
- Er mødestabil – også i perioder med travlhed, eksamensperioder mm.
Løn og ansættelsesforhold:
Du vil have en ugentlige vagt typisk i tidsrummet 15.00-18.00. Tilbuddene er etableret i Ellidshøj og Sebbersund, som ligger i Aalborg Kommunes landdistriktsområde, og det vil derfor være en fordel for dig at have adgang til en bil.
Du vil blive ansat 3 timer om ugen i 40 uger om året efter gældende overenskomst. Altså en normering på ca. 120 timer årligt.
Stillingerne ønskes besat fra den 1. september 2024. Ansættelsen er tidsbegrænset til den 26. juni 2026.
Ansøgningsfrist fredag d. 23. august.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 28. august.
Yderligere oplysninger:
Henvendelser og spørgsmål er velkomne til Mark Kirk Dahl på tlf. 20721823 eller mail mark.dahl@aalborg.dk.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(3-3 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093580