Du kan aflevere de briller, som du og familien ikke bruger mere ved valgstederne i Aalborg Kommune.
I forbindelse med kommunal- og regionsvalget den 18. november sætter Lions-klubberne fokus på syn og solidaritet – og inviterer borgerne i Aalborg Kommune til at gøre en forskel med deres gamle briller.
Gennem årene har Lions verden over været katalysator for, at flere hundrede tusinde brugte briller har fundet nye glade ejere, i områder hvor adgang til optikere er meget anderledes end i vesten, herunder i Aalborg Kommune.
De indsamlede briller bliver sorteret, renset og opmålt af frivillige og sendes derefter videre til synsklinikker i Afrika, hvor de tilpasses og gives gratis til dem, der ikke har råd til at købe briller selv.
Donation af en aflagt brille er dermed samtidig en klimavenlig handling, da brillerne er 100% genbrug.
Næsten alle valgsteder i Aalborg Kommune er dækket, men for at ingen skal medbringe briller forgæves, er der på www.lionsbudolfi.dk en liste over de valgsteder, der har en indsamlingsboks.