Afdelingsleder for Driftsadministration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordværk søger afdelingsleder til Driftsadministration Kunne du tænke dig at blive leder for vores Driftsadministration og understøtte lederkollegaerne i Indsamling?

Nordværk søger en afdelingsleder til en ny afdeling, der er etableret fra januar 2024 i forbindelse med, at ejerkommunerne kompetenceoverførte alle affaldsydelser til Nordværk I/S.


Om jobbet

Som afdelingsleder vil du få ansvaret for at skabe de helt rigtige forudsætninger for at lykkes med Driftsadministrations vigtigste opgave, som er at understøtte lederkollegaerne i Indsamling.

Med ansvaret følger også muligheder, og sammen med 4 kollegaer i afdelingen vil du få både tiden og ressourcer til at gøre Driftsadministration til den afdeling, vi kan se, mangler i dag.

Der er altså gode muligheder for både at sætte rammerne for hverdagen i Driftsadministration og være med til at ”sætte det lange lys på” og præge den fremtid, Nordværk ser ind i.


Mange opgaver er kendte og omfatter bl.a.:

  • Logistiksystem, lagerstyring og ruteplanlægning
  • Driftsafvigelser, koordination og administration
  • Afregning af enkelte ydelser
  • Rådgivning af erhverv og private om adgangsforhold
  • Entrepriseledelse af kontrakter
Der er nogle helt konkrete udfordringer for Driftsadministration på kort sigt, nemlig at der ikke er ressourcer til at løfte de mange opgaver, der i dag forventes løst i driftsadministration. I forlængelse heraf er der allerede nu defineret opgaver, som Driftsadministration skal løfte på sigt, f.eks. benchmark, analyser og praktiske bestilleropgaver.

Din opgave som afdelingsleder bliver at opbygge en afdeling, som kan løfte både de kendte og ukendte opgaver. På sigt forventes afdelingen delt, så der kommer en ny afdeling alene dedikeret til planlægning (Driftsplanlægning).



Om dig

Som afdelingsleder forventes du ikke at have et detaljekendskab til hver og en af de mange forskelligartede opgaver, der løses i Driftsadministration. Du skal være den daglige leder af afdelingen, og dit lederskab vil i høj grad komme til udtryk som rammesættende og understøttende for kollegaer.

I løbet af 2024 skal du sikre, at Driftsadministration etableres som en ny afdeling. Her vil dit primære ledelsesfokus være på at få tydeliggjort de opgaver, Driftsadministration kan løse, og ansætte de rette nye kollegaer. Herefter må du forvente, at dit ledelsesfokus vil skifte karakter til i højere grad at være sparringspartner i hverdagen, garant for samarbejde i afdelingen og skabe et ledelsesmæssigt nærvær, så vi ved, du er en del af holdet.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi tror, du har en akademisk uddannelse eller en kontoruddannelse suppleret med relevante lederkurser. Vi forventer til gengæld, at du har flere års ledererfaring og er bevidst om din ledelsesstil samt dine styrker og svagheder som leder. Kendskab til renovationsområdet er selvfølgelige en fordel, men ikke et krav for at kunne søge stillingen.



Vi kan tilbyde

Driftsadministration står i dag med muligheden for at blive en helt central del af den fortsatte udvikling af Division for Indsamling og Kunder, og dermed også Nordværk. Den nye afdelingsleder forventes at være den drivende kraft i at nå det mål. For den rette kandidat indeholder stillingen derfor også særdeles gode muligheder for personlig udvikling af dig og dit lederskab.

Du refererer til sekretariatschef for Drifts- og Kundesekretariatet, og i hverdagen indgår du i en lille ledergruppe på i alt 3 ledere. Du bliver også en del af ledelsen i Division for Indsamling og Kunder og den samlede ledelse hos Nordværk



Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Dit arbejdssted er på Over Bækken 2, 9000 Aalborg.



Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Rasmus Simonsen, på telefon 2520 4950.

Ansættelse den 1. maj 2024.

Send din ansøgning og CV samt eventuelle bilag.

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 18. marts og den 22. marts 2024. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale vil få udarbejdet en personprofil.

Nordværk ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Nordværk I/S
Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø, til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Nordværk vil være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet. I partnerskaber med virksomheder og videns institutioner vil vi bidrage med nye løsninger til gavn for miljø og klima. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordværk I/S, Aalborg, Over Bækken, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet