BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdelingslæge søges til Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
En afdelingslægestilling til besættelse per 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi - gerne med særlig interesse i cerebrovaskulær neurologi/stroke og normaltrykshydrocephalus.
Hvem er vi?
Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling. Afdelingen består at et almen neurologisk sengeafsnit, et strokeafsnit, et neurofysiologisk afsnit og en række subspeciale ambulatorier. Vi lægger stor vægt på samarbejde og i fællesskab at styrke det neurologiske tilbud til borgerne i region Nordjylland.
Neurologisk Afdeling er på nuværende tidspunkt bemandet med 6 ledende overlæger, hvoraf 2 er professorer, 6 overlæger, 14 afdelingslæger og 16 reservelæger.
Hvem er du?
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi. Denne skal med baggrund i ansøgning og CV dokumentere interesse og kvalifikationer for at deltage i driften og videreudviklingen af det cerebrovaskulære område samt det liqourdynamiske område med udredning af normaltrykshydrocephaluspatienter.
Der ønskes en speciallæge i neurologi med klinisk erfaring indenfor neurologi – gerne indenfor det cerebrovaskulære område og/eller det liqourdynamiske område. Organisatorisk erfaring, f.eks. i form af patientforløb, faglige netværk etc. og erfaring indenfor postgraduate undervisning ses gerne. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er et krav.
Det forventes, at den der ansættes i stillingen, udvikler områderne løbende gennem videreuddannelse, undervisning, forskning og organisering sammen med områdernes øvrige speciallæger.
Hvorfor vælge Aalborg?
Vi er en fleksibel afdeling under udvikling og med mulighed for faglig udvikling indenfor alle subspecialer af neurologi. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt.
Som afdelingslæge i Nordjylland har man ret til 10 efteruddannelsesdage per år og et personligt kursusbudget på kr. 26.520,00.
Vilkår
Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Der er knyttet bagvagtfunktion til stillingen (tilstedeværelsesvagt for afdelingslæger). Bagvagtslaget udgøres af overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Som led i afdelingens døgnbaserede trombolyse og EVT -behandling af iskæmisk apopleksi kræves fremmøde af bagvagten til trombolysebehandlingen.
Ansøgeren vil indgå i vagten afhængigt af kvalifikationer.
Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende fra Aalborg Universitet, undervisning af introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi samt læger i hoveduddannelsesstillinger inden for psykiatri og neurokirurgi.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lotte Vinge, telefon 51946552, e-mail L.vinge@rn.dk
Ansøgningsfrist søndag den 22. oktober 2023.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 43.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917042